Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Minister om pensionsforslag: 2040 ligger langt ude i fremtiden

Peter Hummelgaard er allermest optaget af få gjort noget ved arbejdsmarkedets aktuelle problemer, siger han.

Peter Hummelgaard er allermest optaget af få gjort noget ved arbejdsmarkedets aktuelle problemer, siger han.
Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil regeringen om kort tid præsentere sit udspil om ret til tidlig pension. Forhandlingerne om pension vil begynde i "umiddelbar forlængelse" af dette (arkivfoto).

KØBENHAVN: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil afvente en kommissions færdige arbejde, før han tager stilling til, om forhøjelsen af pensionsalderen skal stoppe ved 70 år.

- Vi bakker op om det, der er aftalt. Nemlig, at der skal nedsættes en kommission, som skal vurdere holdbarheden for dansk økonomi, hvis man stopper med at lade pensionsalderen stige efter 2040, siger han.

Meldingen kommer, efter at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meldte ud på partiets sommergruppemøde, at den automatiske forhøjelse af pensionsalderen bør stoppe ved 70 år.

Tidligere har også Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, talt for at stoppe ved 70 år.

Ud fra de nuværende fremskrivninger bliver pensionsalderen hævet til netop de 70 år om tyve år.

- 2040 ligger langt ude i fremtiden.

- Det, vi er allermest optaget af, er, at vi får gjort noget ved de uretfærdigheder og skævheder, der er på arbejdsmarkedet i dag, siger Peter Hummelgaard.

Sammen med resten af regeringen og Socialdemokratiet står ministeren ved velfærdsforliget fra 2006.

- Men vi mener også, at der skal korrigeres for nogle af de beslutninger, der er truffet.

- Det er ved at sikre, at folk, der er startet på arbejdsmarkedet i en tidlig alder og har knoklet løs og har en tendens til at blive nedslidte, også har en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet på en ordentlig måde.

Velfærdsforliget blev indgået af den daværende regering - Venstre og De Konservative - sammen med Socialdemokratiet, DF og De Radikale.

Det er den politiske aftale, som gør, at pensionsalderen følger middellevetiden.

Borgerne skal dermed gennemsnitligt have 14,5 år på pension i forhold til den gennemsnitlige levealder.

Hos Venstre er meldingen også, at man skal afvente kommissionens arbejde, lyder det fra beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

- Vi er grundlæggende enige i, at pensionsalderen ikke bare kan stige i det uendelige. Men grundlaget for en sådan drøftelse skal ske på et oplyst grundlag, så vi ikke bare baserer os på følelser og mavefornemmelser.

- Vi synes, at vi skal vente med at konkludere, inden kommissionen er færdig med sit arbejde, skriver Hans Andersen i en sms.

Ifølge Peter Hummelgaard (S) vil regeringen inden for kort tid fremlægge sit udspil til en ret til tidlig pension.

Pensionsforhandlingerne vil begynde i "umiddelbar forlængelse" af dette, siger han.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.