Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Minister vil have lærerstuderende tættere på klasseværelset

Kommission, der skulle se på muligheden for længere uddannelse til lærere, bliver nedlagt, melder minister.

Kommission, der skulle se på muligheden for længere uddannelse til lærere, bliver nedlagt, melder minister.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil begynde et arbejde med at gøre læreruddannelsen endnu bedre. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: De lærerstuderende er kommet for langt væk fra de klasselokaler, de skal ud i.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der vil have en uddannelse, som er mere praktisk og mindre akademisk.

Derfor startes nu et udviklingsarbejde med blandt andre de studerende selv og undervisere, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

- Læreruddannelsen har brug for et løft. Men det løft skal ske på en måde, hvor vi kommer tættere på det klasseværelse, de fremtidige lærere skal ud i.

- Alt for mange studerende oplever, de slet ikke ikke er klædt ordentligt på til at skulle ud at undervise vores børn, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Derfor bliver kommissionen om fremtidens læreruddannelse afviklet. Den blev nedsat af den tidligere regering og skulle blandt andet se på mulighederne for at gøre uddannelsen længere. Det ses i flere andre nordiske lande.

At den nu droppes, skyldes ifølge Ane Halsboe-Jørgensen, at uddannelsen ikke skal være mere akademisk - men tættere på klasselokalet.

- Det bliver simpelthen ikke på min vagt (at den bliver mere akademisk, red.). Vi har brug for at uddannelsen kommer tættere på det klasserum, der skal undervises i, og ikke det modsatte, siger hun.

Hos Lærerstuderendes Landskreds er forperson Rasmus Holme glad for udmeldingen, som han kalder et "nybrud".

- At bruge hverdagens eksperter til at udvikle uddannelse i dette land er desværre ikke en selvfølge. Det er et nybrud. Vi takker for invitationen, og vi er klar, skriver han i en kommentar.

Danmarks Lærerforening er omvendt ærgerlig over, at kommissionen lukkes.

Formand Anders Bondo Christensen siger til Politiken, at den kunne have kørt parallelt med drøftelserne om forbedringer i den nuværende uddannelse.

Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at det blandt andet skyldes, at hun hellere vil lave politik, hvor inputtene kommer fra de mennesker, der står i det.

- Forandringerne skal komme fra dem, det handler om, og dem, der står i det til hverdag. Det skaber større ejerskab og større mulighed for at ramme plet med de ændringer, vi laver, lyder det fra ministeren.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.