Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Statsminister kalder bilist kujon efter dødsulykke

Justitsminister Nick Hækkerup forventer en retsforfølgelse efter femårigs død "så hurtigt som muligt".

Justitsminister Nick Hækkerup forventer en retsforfølgelse efter femårigs død "så hurtigt som muligt".
En pige på fem år mistede onsdag livet i en ulykke i Valby, da en bil ramte barnet og moren på fortovet. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Den unge bilist, der onsdag flygtede efter at have påkørt en lille pige og hendes mor i Valby, fordømmes af landets øverste politiske leder.

Kujon er den betegnelse, som statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i et opslag på Facebook sætter på bilisten.

- Mit hjerte græder. Jeg vil gerne sende mine varmeste tanker til den familie, der på tragisk vis mistede en lille pige på kun fem år i går. Som mor ved jeg, at sorgen er knusende, skriver hun.

Reaktionen er ikke den første. Torsdag morgen var justitsminister Nick Hækkerup (S) ude med en kommentar til, at den femårige pige onsdag eftermiddag mistede livet ved ulykken, der skete på Peter Bangs Vej.

- Jeg har sjældent set magen til fej og krysteragtig adfærd, når bilisten samtidig flygter fra stedet, siger han i en udtalelse i en mail.

Justitsministeren udtaler sig desuden om det konkrete opklaringsarbejde, som Københavns Politi er i gang med, hvilket er usædvanligt.

- Politiet efterforsker selvfølgelig sagen på fuld tryk, så flugtbilisten kan blive retsforfulgt så hurtigt som muligt, udtaler Nick Hækkerup.

Ud over at udtrykke medfølelse med familien til den lille pige benytter ministeren lejligheden til at minde om de initiativer, som regeringen for mere end et halvt år siden lancerede imod såkaldt vanvidsbilisme.

De blev præsenteret i februar og handler blandt andet om konfiskation af biler og om skærpet straf ved chikanekørsel og ved kapkørsel.

Udførelsen blev dog forsinket og derefter lagt over i de igangværende forhandlinger om et politiforlig. I begyndelsen af oktober annoncerede Nick Hækkerup, at han var klar til at udskille emnet fra forhandlingerne og gå i aktion hurtigt.

I torsdagens mail skriver ministeren blandt andet:

- Vi skal tage bilerne fra dem, skærpe straffene markant, og hvis de er udlændinge, skal de i videst muligt omfang udvises af Danmark.

Onsdag aften efterlyste Københavns Politi bilisten offentligt med navn og foto. Det er den 21-årige Helmi Mossa Hameed. Han stak af til fods.

Sagen har også fremkaldt en kommentar fra Venstres retsordfører, Inger Støjberg. Hun betegner sagen som dybt tragisk.

- Jeg bakker fuldt og helt op om, at politiet sætter maksimalt tryk på for at finde og retsforfølge denne kujon, der flygtede efter ulykken. Han skal bare findes hurtigst muligt, skriver hun i en mail.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.