Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mindst 97.000 børn i USA fik konstateret corona på to uger

Ifølge rapport skete mere end en fjerdedel af alle smittetilfælde blandt børn i USA de sidste to uger i juli.

Ifølge rapport skete mere end en fjerdedel af alle smittetilfælde blandt børn i USA de sidste to uger i juli.
Flere skoler i USA står til at åbne efter sommerferien, mens antallet af nye smittede stiger. (Arkivfoto)

NEW YORK: Mindst 97.000 amerikanske børn blev de sidste to uger af juli testet positive for coronavirus.

Det viser en rapport fra Det Amerikanske Akademi for Medicin og Børnenes Hospitalssammenslutning, skriver New York Times.

I alt er 338.982 børn og unge blevet testet positive med coronavirus, siden pandemien brød ud i USA i starten af året, viser rapporten.

Det betyder, at mere end en fjerdedel af smittetilfældene blandt børn er sket på to uger.

Folkene bag rapport siger, at tallene sandsynligvis er højere, da der mangler data fra delstaten Texas og nogle dele af New York uden for New York City.

Rapporten kommer samtidig med, at flere skoler i USA åbner, og antallet af nye smittede stiger.

Syv ud af ti af de smittede er fra landets sydlige og vestlige delstater. Missouri, Oklahoma, Alaska, Neveda, Idaho og Montana står for de største antal smittede blandt børn, skriver rapporten.

New York City, New Jersey og andre områder i det nordøstlige USA, der var hårdt ramt af virusset i marts og april, står for nogle af de laveste procentdele af smittede børn i slutningen af juli i USA.

Mandag i sidste uge demonstrerede lærere fra en række skoler i USA mod flere delstaters planer om at genoptage undervisningen.

De mente, at det er for risikabelt at genoptage undervisningen, mens coronavirus fortsat hærger USA.

Både i Chicago, Milwaukee og Philadelphia var der været protester, der foregik i biler for at undgå smittespredning.

Også i Los Angeles var der været demonstrationer, og i Connecticut kørte omkring 400 biler på række forbi guvernøren Ned Lamonts hjem, mens de dyttede.

Søndag rundede hele USA mere end fem millioner bekræftede smittetilfælde. USA er første land i verden til at passere den dystre milepæl. USA er ligeledes landet med flest dødsfald relateret til coronavirus med over 162.000 døde.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.