Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

MHI Vestas nedlægger 148 stillinger i Danmark

På grund af forsinkede projekter ser MHI Vestas sig nødsaget til at skære 148 stillinger i Danmark.

På grund af forsinkede projekter ser MHI Vestas sig nødsaget til at skære 148 stillinger i Danmark.
Vindmølleselskabet MHI Vestas nedlægger stillinger i Nakskov, Lindø og Esbjerg. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Vindmølleselskabet MHI Vestas skærer 148 stillinger i Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Stillingerne bliver nedlagt på MHI Vestas' tre fabrikker i henholdsvis Nakskov, Lindø og Esbjerg.

Årsagen til sparerunden er, at der har været forsinkelser i selskabets projekter, og at der derfor ikke er så meget at lave som forventet.

MHI Vestas skriver i meddelelsen, at selskabet trods fyringsrunden ser Danmark som et knudepunkt for havvindmølleindustrien i fremtiden.

- Vi har på konsistent skruet op for vores produktionskapacitet over de seneste år, men nu ser vi en pause i væksten, siger Claus Ungstrup, der er vicedirektør hos MHI Vestas, i pressemeddelelsen.

MHI Vestas er ejet af Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries og arbejder udelukkende med vindmøller på havet. Vestas har sit fokus på vindmøller på landjorden.

Meldingen om fyringsrunden er landet tirsdag, hvor Vestas har offentliggjort regnskab for første halvår 2020.

Her fremgår det, at omsætningen hos MHI Vestas er faldet med knap 60 procent til 3,1 milliard kroner i første halvår.

Selskabet fik et underskud på knap 45 millioner kroner mod et overskud på 238 millioner i samme periode sidste år.

/ritzau

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.