Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mette F.: For mange ikke-etniske danskere er smittet

Statsminister afviser kritik af debat om, at en større andel af folk med ikkevestlig baggrund er smittet.

Statsminister afviser kritik af debat om, at en større andel af folk med ikkevestlig baggrund er smittet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om covid-19 i Statsministeriet i København.

KØBENHAVN: Det er generelt et problem, at der er for mange mennesker med ikkevestlig baggrund, der er smittet. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag på et pressemøde om den seneste udvikling i coronasituationen.

- Når vi nøgternt kigger på smittetallene i Danmark, er der ganske enkelt for mange mennesker med ikkevestlig baggrund, som er smittet, siger hun.

Hun henviser i øvrigt til, at der nogle steder i den offentlige debat sættes spørgsmålstegn ved, om det er en rimelig debat at have, når der påpeges, at virus i nogle miljøer er mere udbredt end i andre.

Selvfølgelig er det i orden at diskutere, mener hun.

- Mit klare svar er, at ja, det er det. Vi skal selvfølgelig tale om det på en ordentlig måde i Danmark, men tallene skal frem, for det er den eneste måde, hvorpå myndighederne kan bekæmpe coronaen, siger hun.

Hun betoner dog, at forklaringerne også kommer med. Eksempelvis er der tale om ophobning inden for flere familier i forskellige boligområder, hvor de bor tæt.

En større del af de smittede med coronavirus i Aarhus har somalisk herkomst.

Situationen i Aarhus består af flere separate mikroudbrud, hvor der ikke umiddelbart er tegn på forbindelse, lød det fra Styrelsen for Patientsikkerhed for halvanden uge siden.

- Selvfølgelig skal vi have forklaringerne med, nogle steder er det store familier, der bor i små boliger. En del med etnisk minoritetsbaggrund arbejder i frontlinjen og er mere udsatte som buschauffører, kassemedarbejdere og sosu-assistenter, siger hun.

Men vi bliver også nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er hele forklaringen, mener hun.

- Det lille mindretal har altid et ansvar for det store fællesskab, og alle er nødt til at påtage sig ansvaret for at lytte efter, hvad myndighederne i Danmark siger.

- Informationerne er der og har været tilgængelige i månedsvis. Ingen i Danmark kan være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig.

- Omvendt har det store flertal og fællesskab et ansvar for det lille mindretal. Vi ønsker ikke et samfund, hvor enkeltpersoner eller grupper blive dæmoniseret eller endnu værre chikaneret. Det er ikke i orden, siger hun

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.