Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Medier: Ansigtsmasker i butikker i England bliver obligatorisk

Regeringen ventes tirsdag at meddele, at det snart bliver lovpligtigt at bære masker i butikker i England.

Regeringen ventes tirsdag at meddele, at det snart bliver lovpligtigt at bære masker i butikker i England.
Det er ventet, at den britiske regering tirsdag vil annoncere, at det fra 24. juli bliver obligatorisk at bære ansigtsmaske i butikker og supermarkeder i England. (Arkivfoto)

LONDON: Fra 24. juli skal folk bære ansigtsmasker i butikker og supermarkeder i England. Ellers risikerer de en bøde på op til 100 pund svarende til cirka 820 kroner.

Dette ventes den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, at meddele tirsdag, skriver BBC og Sky News.

Tiltaget vil bringe England på linje med Skotland og andre større europæiske lande som Spanien, Italien og Tyskland.

Siden midten af maj er englændere blevet opfordret til at bære ansigtsmasker i lukkede offentlige rum.

Og siden 15. juni har det været lovpligtigt at bære ansigtsmasker under offentlig transport.

Tirsdagens ventede meddelelse følger i kølvandet på modstridende udmeldinger fra regeringen de seneste dage. Blandt andet antydede en højtstående minister søndag, at folk skulle bruge deres "sunde fornuft" snarere end at blive tvunget til at dække sig til, skriver BBC.

Labour mener, at reaktionen fra premierminister Boris Johnsons konservative regering har været "langsom og forvirrende". Samtidig har arbejderpartiet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor de nye regler først skal træde i kraft om 11 dage.

Det er ventet, at sundhedsminister Matt Hancock vil præsentere det nye tiltag tirsdag. Det har til formål at begrænse spredningen af coronavirus og sikre, at folk kan vende sikkert tilbage til butikkerne.

De nye regler vil blive håndhævet af politiet. Folk, der ikke bærer ansigtsmaske, kan blive straffet med en bøde på op til 100 pund. Bøden reduceres til 50 pund, hvis den bliver betalt inden for 14 dage, skriver BBC.

Mens det forventes, at butiksansatte vil opfordre kunder til at overholde reglerne, forventes det ikke, at butiksansatte skal håndhæve reglerne.

Børn under 11 år og personer med særlige handicap er fritaget fra reglerne.

Fagforeninger i England har på forhånd understreget, at reglerne skal være klare og detaljerede for at beskytte personale og kunder.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.