Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Eksplosioner dræber mindst otte i Afghanistans hovedstad

Få timer før møder mellem stridende parter i Afghanistan og USA er der hørt eksplosioner i Kabul.

Få timer før møder mellem stridende parter i Afghanistan og USA er der hørt eksplosioner i Kabul.
En række eksplosioner har lørdag dræbt flere personer i Afghanistans hovedstad, Kabul.

KABUL: En række eksplosioner har lørdag morgen ramt den centrale del af Afghanistans hovedstad, Kabul.

Mindst otte mennesker er døde som følge af eksplosionerne. Derudover er 31 personer kommet til skade. Det oplyser det afghanske indenrigsministerium.

- Terroristerne affyrede 23 granater mod Kabul. Ifølge de foreløbige oplysninger led otte mennesker martyrdøden, og 31 andre blev såret, siger en talsmand for indenrigsministeriet.

Talsmanden tilføjer, at Taliban menes at være skyld i angrebet. Men den militante bevægelse har afvist at stå bag eksplosionerne.

Derimod tager Islamisk Stat (IS) skylden for de mange granatangreb.

I en meddelelse på beskedtjenesten Telegram skriver IS, at "kalifatets soldater" affyrede 28 Katjusja-raketter mod et område, der huser både præsidentpaladset, flere vestlige ambassader og militærets hovedkvarter.

Oplysningerne om, hvilke mål der blev ramt, er ikke bekræftet af de afghanske myndigheder.

Billeder og videoer på nettet viser flere bygninger i Kabul, hvor der er sket skade på mure og vinduer.

Eksplosionerne fandt sted i en tæt befolket del af byen i nærheden af ambassadekvarteret.

Senere lørdag skal den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, mødes med repræsentanter for Taliban-bevægelsen og for Afghanistans regering. De separate møder finder sted i Qatar lørdag eftermiddag.

Taliban har som led i en aftale med USA om tilbagetrækning af amerikanske soldater fra Afghanistan lovet ikke at udføre angreb i Kabul eller andre byer.

Men regeringen i Kabul har beskyldt oprørsbevægelsen eller støtter af den for at stå bag flere nylige angreb i hovedstaden.

Forhandlere fra de to parter indledte i september fredsforhandlinger, men de skrider langsomt frem. Anonyme kilder oplyste imidlertid fredag, at et gennembrud i samtalerne ventes at blive annonceret i de kommende dage.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.