Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mand idømt 12 års fængsel for at lokke 18-årig i dødsfælde

Det kostede en 18-årig mand livet at kaste en molotovcocktail på en bil uden for Bandidos klubhus i Holbæk.

Det kostede en 18-årig mand livet at kaste en molotovcocktail på en bil uden for Bandidos klubhus i Holbæk.
Den 27-årige Mikkel Falck Nielsen blev ved Retten i Holbæk straffet med 12 års fængsel for at medvirke til drabet på den 18-årige Zobair Saidi. To Bandidos-rockere er tiltalte for manddrab, og deres sag begynder til januar.

HOLBÆK: Tilbage i april 2019 lokkede 27-årige Mikkel Falck Nielsen den 18-årige Zobair Saidi hen til sin lejlighed i Ladegårdsparken i Holbæk. Her blev den 18-årige skudt fem gange og dræbt.

Retten i Holbæk har onsdag idømt Mikkel Falck Nielsen 12 års fængsel i sagen.

- I min afgørelse lægger jeg vægt på, at der er tale om et drab, der er planlagt, og at det er sket i forbindelse med en bandekonflikt, sagde retsformand Birgitte Hersbøll ved domsafsigelsen.

Mikkel Falck Nielsen valgte ved onsdagens retsmøde at tilstå sin rolle i sagen. Sagen mod de to formodede drabsmænd, to Bandidos-rockere, bliver behandlet senere.

Onsdag kom det frem, at drabsofferet jævnligt besøgte Falck Nielsens lejlighed for at hente hash.

Ved et besøg havde Saidi angiveligt pralet med, at han sammen med andre fra den lokale Vang-gruppering havde kastet en molotovcocktail på en bil uden for rockergruppen Bandidos' klubhus i Holbæk.

- Herefter fortæller min kammerat mig, at der er Bandidos-rockere, der er interesseret i den viden, jeg har om episoden ved klubhuset, fortalte Mikkel Falck i retten.

Ad flere gange mødtes han derfor med de to rockere, der forsøgte at få den 27-årige til at sætte et møde op med personer fra Vang-gruppen, fordi de ville straffe dem.

Flere gange undlod han dog at sætte mødet op.

Men efter at være blevet berøvet af Zobair Saidi valgte Mikkel Falck Nielsen at tage kontakt til rockerne igen, fordi han nu gerne ville sætte fælde op – denne gang kun med Saidi.

- Da Zobair kommer hen til mit vindue for at hente hashen, kommer en af rockerne løbende. Han hiver en pistol op og skyder Zobair fem gange i alt, forklarede han.

Den 27-årige forklarede, at han om eftermiddagen på gerningsdagen mødtes med de to drabstiltalte Bandidos-rockere. Han kunne mærke på dem, at drabsofferet skulle udsættes for mere end blot en røvfuld.

Det blev helt centralt for anklager Anja Lund Liin.

- Mikkel fandt på dagen ud af, at Zobair skulle slås ihjel, men han valgte alligevel at gå med til at få ham til Ladegårdsparken, fortalte hun.

Mikkel Falck Nielsen havde først fået sin kæreste til at kaste hashen ud af vinduet, men efter at hun mislykkedes, gjorde han det selv i anden omgang.

Kæresten blev den 9. september idømt en straf på et års fængsel for medvirken til grov vold.

Hun forklarede, at hun bare troede, at offeret skulle have en stor omgang tæsk, og anklagemyndigheden kunne ikke bevise andet.

Mikkel Falck Nielsen ankede straffen til formildelse.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.