Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Magtfulde Hongkong-allierede i opråb: Kina overtræder aftale

Storbritannien, Australien, Canada og USA kritiserer Kina for at indskrænke frihed, som Hongkong har krav på.

Storbritannien, Australien, Canada og USA kritiserer Kina for at indskrænke frihed, som Hongkong har krav på.
Kinas Nationale Folkekongres vedtog torsdag loven, der af Hongkongs prodemokratiske bevægelse kaldes for et dødsstød for Hongkong.

LONDON: Fire af Hongkongs magtfulde venner langer hårdt ud efter Kina i kølvandet på den kinesiske regerings indførelse af en ny sikkerhedslov i Hongkong.

I en fælles udtalelse skriver udenrigsministrene fra Storbritannien, Australien, Canada og USA torsdag eftermiddag, at loven "vil underminere systemet med ét land, to systemer".

- Det begrænser folket i Hongkongs friheder og svækker drastisk Hongkongs selvstyre og det system, der har gjort regionen så fremgangsrig, lyder det.

Det er de fire udenrigsministre Dominic Raab (Storbritannien), Marise Payne (Australien), François-Philippe Champagne (Canada) og Mike Pompeo (USA), der står bag den utvetydige kritik.

- Kinas beslutning om at indføre en ny sikkerhedslov i Hongkong er i direkte strid med Kinas internationale forpligtelser under den juridisk forpligtende og FN-registrerede Sino-British Joint Declaration, skriver de.

Udenrigsministrene refererer til en fælles erklæring, der blev underskrevet i december 1984 af Storbritannien og Kina.

Den blev indgået for at sikre Hongkong administrativt selvstyre efter overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997.

Loven, som torsdag blev vedtaget, tilsidesætter Hongkongs egen lovgivende forsamling, når det gælder handlinger, som anses for at være en fare mod den nationale sikkerhed og som udfordrer statens magt.

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, der er støttet af Kinas regering, siger, at hun er klar til at få indført loven så hurtigt som muligt.

- Loven vil ikke påvirke de rettigheder og friheder, som borgerne i Hongkong har, siger hun i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den prodemokratiske bevægelse i Hongkong er dog af en anden opfattelse.

- Tag ikke fejl: Det her er dødsstødet for Hongkong. Det er enden på "et land, to systemer", siger den prodemokratiske politiker Dennis Kwok.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.