Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Magnussen bliver nummer 18 i sidste træning i Portugal

For tredje gang på tre forsøg i denne uge var Kevin Magnussen hurtigere end Romain Grosjean ved en F1-træning.

For tredje gang på tre forsøg i denne uge var Kevin Magnussen hurtigere end Romain Grosjean ved en F1-træning.
Kevin Magnussen er i gang med sine sidste måneder som Haas-ansat. Han forlader holdet efter sæsonen.

PORTIMãO: Kevin Magnussen (Haas) fik en kedelig optakt til lørdagens Formel 1-kvalifikation i portugisiske Portimão.

Ved den afsluttende træning før kvalifikationen blev den danske racerkører blot noteret for den 18.-bedste tid blandt feltets 20 kørere.

Det var en anelse dårligere end fredagens to træninger, hvor han blev henholdsvis nummer 14 og 16. I begge de tilfælde var han hurtigere end holdkammeraten Romain Grosjean, og det var også tilfældet i lørdagens træning, hvor franskmanden blev nummer 20.

Grosjean satte ellers en hurtigere tid end Magnussen undervejs, men tiden blev annulleret, da Grosjean ikke overholdt banereglerne.

Som så ofte før var Mercedes-kørerne de hurtigste. Valtteri Bottas var lige akkurat hurtigere end holdkammerat Lewis Hamilton, mens Max Verstappen (Red Bull) blev nummer tre.

Træningen blev stoppet cirka et minut før planlagt, da en jernrist havde revet sig løs på banen.

Risten skal svejses på plads, inden kvalifikationen begynder lørdag klokken 15.

Søndagens grandprix i Portugal var ikke en del af den oprindelige løbskalender, men på grund af coronapandemien blev racerløbet i Portimão en del af 2020-sæsonen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.