Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Målmaskinen Haaland bomber videre for Dortmund

Unge Erling Braut Haaland nåede op på 12 mål i 8 kampe for Dortmund, da han scorede i 2-0-sejr lørdag.

Unge Erling Braut Haaland nåede op på 12 mål i 8 kampe for Dortmund, da han scorede i 2-0-sejr lørdag.
Erling Braut Haaland scorede igen for Borussia Dortmund, som slog Werder Bremen i Bundesligaen.

BREMEN: Norske Erling Braut Haaland er tilsyneladende helt ustoppelig.

Den norske teenager slog til igen lørdag, da Borussia Dortmund på udebane besejrede Werder Bremen 2-0.

19-årige Erling Braut Haaland modtog efter 66 minutter en aflevering skråt tilbage fra Achraf Hakimi, og lidt uden for det lille felt smaskede Haaland usvigelig sikkert bolden i kassen til 2-0.

Første halvleg bød ikke på mål, men 20-årige Dan-Axel Zagadou bevægede sig med frem efter 52 minutter, da Dortmund fik et hjørnespark. Her stod forsvarsspilleren klar i feltet og flugtede bolden i nettet efterfølgende til 1-0.

Siden vinterskiftet til Dortmund fra Red Bull Salzburg har det norske fænomen dermed scoret i næsten alle kampe for den tyske klub.

Otte kampe har Erling Braut Haaland spillet i alle turneringer for Dortmund, og kun i ligakampen mod Bayer Leverkusen har han holdt igen med målscoringen.

Senest scorede nordmanden to gange, da Dortmund i Champions League slog Paris Saint-Germain 2-1, og i Bundesligaen har han allerede nettet ni gange i seks kampe.

Han har også scoret i en pokalkamp for Dortmund mod Werder, og i alt har han leveret 12 mål i 8 kampe for tyskerne.

Med sejren holdt Dortmund sig til i topstriden, da klubben nåede op på 45 point.

Det lykkedes dog ikke i denne spillerunde at overhale RB Leipzig, der senere lørdag tog en storsejr på 5-0 ude mod Schalke 04.

Yussuf Poulsen startede på bænken, men blev skiftet ind ti minutter inde i anden halvleg, da Leipzig var foran 1-0.

Med sejren har holdet 48 point og er blot et enkelt point efter topholdet Bayern München.

Gladbach var på vej mod en smal 1-0-sejr hjemme over Hoffenheim, der både havde Robert Skov og Jacob Bruun Larsen i startopstillingen.

Sidstnævnte blev skiftet ud med ni minutter igen i kampen, hvor Hoffenheim-keeper Oliver Baumann reddede et straffespark med et kvarter igen.

Siden kom Gladbach på 2-0, men fik scoringen underkendt af VAR, og minsandten om Hoffenheim ikke udlignede i tillægstiden til 1-1, som blev slutresultatet. Dermed har Gladbach 43 point på fjerdepladsen.

Mathias "Zanka" Jørgensen blev skiftet ind med 13 minutter tilbage, da Fortuna Düsseldorf ude slog Freiburg 2-0.

Hertha Berlin fik en ordentlig snitter hjemme, da klubben tabte 0-5 mod FC Köln, som dermed også kom på 26 point.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.