Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Lyngby-træner: Ottendepladsen betyder alverden

Lyngby er i spil til ottendepladsen i Superligaen, og det betyder meget for cheftræner Christian Nielsen.

Lyngby er i spil til ottendepladsen i Superligaen, og det betyder meget for cheftræner Christian Nielsen.
Lyngbys cheftræner, Christian Nielsen (th.), så sit hold tabe 1-4 til FC København mandag.

KONGENS LYNGBY: Lyngby Boldklub måtte gå fra banen uden point til superligakontoen, da klubben mandag aften tog imod FC København 3F Superligaen.

Det betyder, at klubben mistede et skridt i placeringskampen.

Lyngby er i spil til den ottendeplads, som betyder, at klubben i højere grad kan påvirke, hvilken gruppe den vil i i nedrykningsspillet. Det er noget, der ligger cheftræner Christian Nielsen meget på sinde.

- Det betyder alverden. Der er kæmpe forskel på at blive nummer otte og ni, så vi vil gøre alt for at få ottendepladsen, siger Christian Nielsen.

- Hvis vi får niendepladsen, vil vi dog stadig have et udmærket udgangspunkt - i hvert fald i forhold til hvor folk troede, vi skulle ligge, siger Christian Nielsen med henvisning til, at Lyngby er oprykkerhold.

Han fortæller, at spillere og trænere ikke spekulerede så meget over det i mandagens opgør mod FC København. Men når det i næste uge gælder en udekamp mod Hobro IK, så er det en anden sag. Alle hold skal nemlig spille samtidig.

- Jeg kan godt forestille mig, at vi på søndag har en lille radio ved øret, så vi bliver liveopdateret. Vi er måske afhængige af de andre, siger Nielsen, som ser frem til næste uges neglebider.

- Vi glæder os. Det er nogle fede kampe at være en del af. Der er ekstra tænding på, og meget bliver afgjort. Det er mange måneders hårdt arbejde, som skal placeres, så vi glæder os, siger han.

Angriber Frederik Gytkjær har en lidt anderledes tilgang til situationen end sin træner.

- Vi fokuserer på at få et godt resultat mod Hobro, og så må vi tage den derfra. Vi spillere bruger ikke så meget tid på det der. Vi skal bare have et godt resultat, og så må vi se, hvordan det ender, siger Christian Nielsen.

Lyngby kommer til at kæmpe med AC Horsens, OB og måske Sønderjyske om ottendepladsen. Sønderjyske kan spille sig ud af duellen om ottendepladsen, hvis holdet tirsdag ikke vinder over Brøndby.

Holdet, der ender på syvendepladsen, vælger først, om man vil i nedrykningsgruppe med holdene, som ender på 11.-pladsen og 14.-pladsen eller holdene på 12.-pladsen og 13.-pladsen. Derefter er det holdet på ottendepladsen, der vælger.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.