Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Lufthavne i USA tjekker over en million passagerer på en dag

Luftfarten i USA er langt fra sidste års niveauer, men viser tegn på mere aktivitet.

Luftfarten i USA er langt fra sidste års niveauer, men viser tegn på mere aktivitet.
De to store selskaber United Airlines og American Airlines måtte skære omkring 32.000 stillinger, efter at støtte fra den amerikanske regering udløb i oktober. (Arkivfoto.)

WASHINGTON D.C.: Antallet af flyrejsende, der har været gennem sikkerhedstjek i lufthavne i USA, oversteg søndag lokal tid for første gang siden marts en million.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tallet er et tegn på, at der så småt bliver flere flyrejser i USA. Men det er dog stadig 60 procent lavere end samme tidspunkt sidste år.

Mere præcist var 1,03 millioner mennesker søndag gennem sikkerhedstjek hos Transportation Security Administration (TSA), der står for sikkerheden i lufthavnene. Det skriver CNN.

Samme dag i 2019 blev 2,6 millioner mennesker screenet af TSA i lufthavne i USA.

Coronakrisen har drastisk reduceret antallet af flyrejser verden over og sendt branchen ud i dyb krise.

I løbet af pandemien har amerikanske lufthavne tjekket under halvdelen af det normale antal passagerer, viser en opgørelse fra CNN Business.

Ifølge det amerikanske medie har amerikanske flyselskaber oplevet en omsætningsnedgang på omkring 86 procent i år.

Imens har de to store selskaber United Airlines og American Airlines måttet skære omkring 32.000 stillinger, efter at støtte fra den amerikanske regering udløb i oktober.

Ser man på hele sidste uge, har der været fremgang at spore i passagertallene i branchen.

Her blev der registreret 6,1 million passager ved sikkerhedstjek, hvilket også er en rekord under pandemien. Det skriver USA Today.

Milepælen er markant, mener talsmand for TSA Lisa Farbstein.

- Selv om passagertallene fortsat er et godt stykke under niveauet før pandemien, er det en markant udvikling (...), siger hun i en meddelelse ifølge USA Today.

I løbet af april lå tallene flere dage på under 100.000 passagerer igennem de amerikanske sikkerhedstjek.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.