Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Lokalvalg i Italien ventes at svække regering og styrke Salvini

Italiens vælgere skal stemme om parlamentsreform og udpege lokale råd. Yderste højrefløj ligner en vinder.

Italiens vælgere skal stemme om parlamentsreform og udpege lokale råd. Yderste højrefløj ligner en vinder.
Italienske vælgere iført mundbind afgiver søndag deres stemme på et valgsted i Roms bymidte. Der skal stemmes ved en folkafstemning om at skære ned på antallet af lovgivere, og der stemmes ved lokalvalg i op mod 1000 byer og syv regioner.

ROM: Midt i en coronatid åbnede valgstederne i Italien søndag. Her skal vælgerne ved en folkeafstemning afgøre, om parlamentet skal slankes, og hvem der skal repræsentere dem i nogle af Italiens kommuner og regioner.

Afstemningen varer to dage og slutter mandag klokken 15. Et resultat ventes i løbet af eftermiddagen.

51.6 millioner italienere har mulighed for at stemme ved folkeafstemningen om at reducere antallet af lovgivere i landets to parlamentariske kamre.

Forslaget, de skal tage stilling til, vil skære antallet af medlemmer i underhuset ned fra 630 til 400, mens Senatet skal gå fra 315 til 200 senatorer.

Samtidig er der valg i syv regioner og kommunalvalg i knap 1000 byer, blandt dem Venedig i nord og Reggio Calabria i syd.

Det er forventningen, at vælgerne vil sige ja til at slanke de to kamre i parlamentet.

Når det kommer til lokalvalgene, så ser det ikke lyst ud for de to regeringspartier, Femstjernebevægelsen og det moderat venstreorienterede Demokratiske Parti. Men valget vil næppe i første omgang vælte premierminister Giuseppe Contes regering.

Fremgangen ventes ude på den yderste højrefløj med Matteo Salvinis Liga i spidsen. Hans antieuropæiske parti ventes at vinde i mindst tre regioner. Blandt dem Veneto og Ligurien i det nordlige Italien.

Det politiske landkort ventes således at se meget anderledes ud fra mandag.

Det vil blive fulgt med bekymring i det øvrige EU.

- Hvis venstrefløjen klarer sig meget dårligt, så vil Bruxelles i stigende grad blive bekymret, siger økonomen Florian Hense fra den tyske bank Berenberg til nyhedsbureauet AFP.

Bekymringen går på, at en svækket regering vil have svært ved at fremkomme med en kriseplan oven på coronakrisen, der er ambitiøs nok, siger han.

EU-landene er i sommer blevet enige om en krisepakke i form af lån og tilskud til flere hundrede milliarder kroner. Den skal især gå til lande, der er hårdest ramt af coronakrisen. Italien står til at blive den største modtager.

/ritzau/dpa

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.