Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Liverpool må undvære anfører i en håndfuld kampe

Liverpool-anfører Jordan Henderson er ifølge Jürgen Klopp ukampdygtig i omkring tre uger på grund af en skade.

Liverpool-anfører Jordan Henderson er ifølge Jürgen Klopp ukampdygtig i omkring tre uger på grund af en skade.
Jordan Henderson udgik mod Atlético Madrid tirsdag aften.

LIVERPOOL: Liverpool må i de næste omkring tre uger se bort fra holdets normale anfører, Jordan Henderson.

Det siger manager Jürgen Klopp på et pressemøde fredag.

Henderson pådrog sig en forstrækning og måtte lade sig udskifte i tirsdagens Champions League-ottendedelsfinale, som holdet på udebane tabte 0-1 til Atlético Madrid.

Nu er Henderson efter alt at dømme også ude af returopgøret hjemme på Anfield mod Atlético 10. marts.

Forinden går han sandsynligvis glip af ligakampene mod West Ham, Watford, og Bournemouth samt FA Cup-mødet med Chelsea.

Klopp tager dog skaden med ophøjet ro.

- Det er selvfølgelig ikke godt, men det kunne være meget værre. Se bare på Tottenham, der må undvære Harry Kane i lang tid, siger Jürgen Klopp.

Mens Liverpool kan få svært ved at avancere i Champions League, ser det i ligaen ud til, at klubben vinder sit første mesterskab i 30 år. Førerholdet har 22 point ned til Manchester City på andenpladsen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.