Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Lavere fart i byerne: Minister vil høre fordele og ulemper

Det vil ifølge trafikforsker give god mening at give kommunerne frihed til at sænke fartgrænser i byrområder.

Det vil ifølge trafikforsker give god mening at give kommunerne frihed til at sænke fartgrænser i byrområder.
Mange bløde trafikanter kommer til skade ved ulykker i byområderne. Derfor kan det ifølge trafikforsker Harry Lahrmann give god mening at sænke fartgrænsen til under 50 kilometer i timen i nogle byområder. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: 80 kilometer i timen på landevej og 50 kilometer i timen i byerne.

Sådan er udgangspunktet, når det gælder fartgrænser på vejene.

Men ofte er der i kommunerne et ønske om endnu lavere hastigheder i byområder, lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Der er mange bløde trafikanter (fodgængere og cyklister, red.), der kommer til skade, og også en del der mister livet i trafikken netop i byerne.

- Derfor har der været en del efterspørgsel fra en række kommuner om mere frie rammer til at lave differentierede hastigheder i byer, siger ministeren.

Han har inviteret et ekspertpanel til at drøfte fordele og ulemper ved forslaget på en høring om emnet torsdag.

Som reglerne er skruet sammen nu, er der to myndigheder, der er "herre" over vejene.

Det er kommunerne, der bestemmer over asfalten og kantstenene. Men det er politiet, der bestemmer hastighederne på skiltene.

- Der er regler i dag, der gør, at man kan differentiere hastighederne. Men det kræver en tæt dialog mellem kommune og politi.

- Her har man ønsket at gøre det lidt lettere, og for at få belyst fordele og ulemper har jeg bedt en række eksperter komme med deres input, siger Benny Engelbrecht.

Han er på forhånd "ikke afvisende" over for at give flere muligheder til kommunerne for at sænke fartgrænser lokalt i byerne.

En af de eksperter, der skal give sit besyv med til høringen, er trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

Han mener, at det vil give god mening at give kommunerne større frihed til at sænke fartgrænser i byområder.

- Specielt i boligområder, hvor man ikke vil have den gennemkørende trafik, kan det være en god idé.

- Al forskning viser, at så får man både højere tryghed og færre ulykker, siger Harry Lahrmann.

Det er ifølge forskeren ikke kun på landevejene, de alvorlige ulykker sker.

- Min forskning viser, at cirka 70 procent af alle tilskadekomne skyldes ulykker med bløde trafikanter i byerne, siger Harry Lahrmann.

Høringen finder sted fra klokken 12 til 14 og kan ses via Transportministeriets hjemmeside.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.