Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Laserlys generede pilot på redningshelikopter

Fra luften kunne pilot på helikopter guide betjente på jorden til at anholde mand i det nordlige Aarhus.

Fra luften kunne pilot på helikopter guide betjente på jorden til at anholde mand i det nordlige Aarhus.
Grønt lys generede onsdag aften en pilot på en af Forsvarets redningshelikoptere nær Skejby. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Tre gange blev en pilot på en redningshelikopter generet af et grønt laserlys onsdag aften nær hospitalet i Skejby. Med hjælp fra piloten kunne en politipatrulje køre frem og anholde en 45-årig mand, oplyser Østjyllands Politi.

Ved anholdelsen havde manden i lommen en laserpen, der lyste grønt.

Manden har forklaret politiet, at han havde siddet og leget med laserpennen. Han var ikke klar over, at lysstrålen rettede sig mod helikopteren, har han sagt.

Imidlertid har politiet besluttet at sigte ham for i de tre tilfælde at have bragt andres liv og førlighed i fare, oplyser politiet i den officielle døgnrapport torsdag.

Første tilfælde skete omkring kvart i ni, da helikopteren var ved at forlade Aarhus Universitetshospital.

Da samme pilot kom tilbage cirka halvanden time senere, var den gal igen. Atter blev der kastet grønt lys mod helikopteren, og det skete også, da maskinen lettede nogle minutter senere.

Lyset stammede fra en bil på en parkeringsplads på Palle Juul Jensens Boulevard. Bilen kørte væk fra stedet.

Men fra luften kunne piloten dirigere politifolk på jorden, så de kunne standse bilisten i krydset Paludan Müllers Vej og Herredsvej.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.