Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Landmand fandt død mand på en kornmark

Politiet har tilkaldt teknikere og retsmedicinere efter fund af lig nær Holbæk. Ingen tegn på forbrydelse.

Politiet har tilkaldt teknikere og retsmedicinere efter fund af lig nær Holbæk. Ingen tegn på forbrydelse.
Politiet forsøger at identificere en mand, der er fundet død på en kornmark nær Holbæk. (Arkivfoto)

HOLBÆK: En mand er fredag fundet død i en kornmark ved Tjebberup nær Holbæk.

Det var en landmand, der i forbindelse med høstarbejde på en mark ved Munkholmvej opdagede liget, oplyser politiet.

Manden har været død i længere tid, og umiddelbart er det ikke muligt at identificere liget, lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har tilkaldt retsmedicinere og kriminalteknikere til stedet. Der skal foretages ligsyn, ligesom teknikere skal søge efter eventuelle spor i marken.

Landmanden alarmerede politiet midt på formiddagen, oplyser politiet fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard oplyser, at der skal ske en obduktion i den kommende uge.

- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på en forbrydelse, siger han til Ritzau.

Til det regionale medie sn.dk siger en talsmand for politiet, at man blandt andet undersøger, om der kan være tale om en bortgået mand.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.