Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kvinde er fløjet til hospitalet efter overfald på Fanø

En 72-årig mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg. Offeret er en 63-årig kvinde. Hun er uden for livsfare.

En 72-årig mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg. Offeret er en 63-årig kvinde. Hun er uden for livsfare.
En mand fra Frederiksberg er sigtet for grov vold begået mod en kvinde på Fanø. (Arkivfoto)

ESBJERG: Natten til onsdag blev en 63-årig kvinde udsat for grov vold i Sønder Ho på Fanø.

Hun blev efterfølgende fløjet til behandling på Odense Universitetshospital.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 72-årig mand fra Frederiksberg er blevet anholdt og sigtet for voldsepisoden.

I første omgang blev han sigtet for grov vold. Siden har politiet valgt at sigte manden for drabsforsøg.

Det fremgår af et opslag fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Den formodede gerningsmand vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag klokken 15 ved Retten i Esbjerg.

Politiets pressevagt Mads Dollerup-Scheibel kan onsdag formiddag ikke oplyse, hvad manden konkret har udsat kvinden for.

Det er ligeledes uvist, hvad motivet til overfaldet skulle være, og om offeret og den formodede gerningsmand kender hinanden.

Kvinden er uden for livsfare.

Syd- og Sønderjyllands Politi har afspærret området omkring gerningsstedet i Sønder Ho af hensyn til efterforskningen.

Politiets undersøgelser på stedet ventes at vare det meste af dagen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.