Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kunstmuseum bygger underjordisk galleri for 200 millioner

Det aarhusianske kunstmuseum Aros udvider med 1000 kvadratmeter under jorden med tilbygning og udsigtspunkt.

Det aarhusianske kunstmuseum Aros udvider med 1000 kvadratmeter under jorden med tilbygning og udsigtspunkt.
Museumsdirektør Erland G. Høyersten præsenterede torsdag planen for udvidelsen af det aarhusianske kunstmuseum.

AARHUS: Kunstmuseet Aros skal udvides med et nyt underjordisk udstillingsgalleri på 1000 kvadratmeter.

Udvidelsen af det aarhusianske kunstmuseum beløber sig til 200 millioner kroner, oplyser Aros i en pressemeddelelse.

Det underjordiske udstillingsgalleri suppleres med værket "The Dome" af den amerikanske kunstner James Turrell.

Det vil med en diameter på 40 meter og en loftshøjde på 15 meter byde på en "international unik oplevelse", skriver museet.

- Vi har arbejdet hårdt på at få realiseret denne ambitiøse udvidelse af museet, som vi kalder "The Next Level".

- Og vi er derfor meget glade for den opbakning, som projektet får både økonomisk og politisk, siger museumsdirektør Erland G. Høyersten.

Aros er i forvejen kendt for vartegnet "Your Rainbow Panorama", der er en regnbuefarvet glasgang på toppen af museet med udkig over byen.

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson står bag det ikoniske værk.

James Turrel, der er manden bag det nye projekt i Aarhus, kendes blandt andet fra værket "Roden Crater".

Det er et observatorium, som er bygget oven på en udslukt vulkan i Arizonas ørken.

Den største bidragyder til udvidelsen af det aarhusianske kunstmuseum er Salling Fondene, der har doneret 80 millioner kroner.

Derudover har Ny Carlsbergfondet givet 40 millioner kroner.

Endelig er der givet en anonym donation på 10 millioner kroner. Resten finansieres af Aros selv og Aarhus Kommune.

Forventningen er, at projektet kan stå klart i løbet af 2023, skriver TV2 Østjylland.

Aros har ifølge museets hjemmeside omkring én million besøgende om året.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.