Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Krigshærgede Yemen er ramt af første coronatilfælde

En midlertidig våbenhvile blev torsdag indført i Yemen, der fredag også er blevet ramt af coronavirus.

En midlertidig våbenhvile blev torsdag indført i Yemen, der fredag også er blevet ramt af coronavirus.
Sygeplejersker modtager her instruktioner om brugen af respiratorer på et hospital i Yemens hovedstad, Sanaa. Yemen er blevet ramt af første tilfælde af coronasmitte.

ADEN: Det mellemøstlige land Yemen, der er plaget af en langvarig krig, har fredag registreret sit første tilfælde af coronasmitte.

Det oplyser landets øverste sikkerhedsudvalg.

Der er tale om en yemenitisk statsborger, der arbejder på havnen i kystbyen Ash Shihr. Det oplyser en lokal embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Nyheden kommer, efter at en midlertidig, landsdækkende våbenhvile torsdag blev indledt. Den koalition, der ledes af Saudi-Arabien, har således meddelt, at den vil indstille sine militære operationer de næste to uger.

Houhi-bevægelsen, som koalitionen kæmper imod, har fredag endnu ikke bekræftet, at den er enig i den midlertidige våbenhvile.

Krigen mellem de to parter har stået på siden slutningen af 2014. Over 100.000 mennesker er blevet dræbt, og der er udbredt hungersnød.

Krigen har også ramt landets sundhedssystem hårdt. Netop derfor er der frygt for coronavirussets ankomst til landet.

Hvis virusset spreder sig i landet, vil det være "katastrofalt". Det siger Lise Grande, der er FN's humanitære koordinator. Årsagen er, at mindst halvdelen af Yemens befolkning har "meget forringet" helbred.

Krigen, der står mellem Yemens regering og houthi-oprørerne, kaldes af FN for "verdens værste humanitære katastrofe".

Krigen anses i høj grad som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem fjenderne Iran og Saudi-Arabien.

Houthi-oprørerne er støttet af Iran, mens Yemens regering er støttet af koalitionen, som saudiaraberne står i spidsen for.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.