Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Krejler Låsby-Svendsen er død i en alder af 90 år

Efter et uheld i hjemmet for tre måneder siden er Jens Peter Svendsen, også kendt som Låsby-Svendsen, nu død.

Efter et uheld i hjemmet for tre måneder siden er Jens Peter Svendsen, også kendt som Låsby-Svendsen, nu død.
Låsby-Svendsen er ifølge en af hans sønner død fredag i sidste uge. Han blev 90 år. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Jens Peter Svendsen, også kendt som Låsby-Svendsen, er død.

Det oplyser hans ene søn på Facebook, skriver B.T. Jens Peter Svendsen blev 90 år.

På Facebook skriver sønnen, at hans far kom ud for et uheld i hjemmet for tre måneder siden.

Han pådrog sig i den forbindelse nogle skader, som viste sig at være for hårde at komme sig over.

Sønnen fortæller også, at Jens Peter Svendsen døde fredag i sidste uge, og at han nu en uge senere er blevet begravet.

- Han var på Gødvad Plejecenter, og det var en hård tid for ham, da han i en lang periode ikke kunne få besøg på grund af corona-situationen, skriver sønnen ifølge B.T. på Facebook.

B.T. har fået bekræftet dødsfaldet af en nær ven til familien.

Jens Peter Svendsen blev født i Himmerland og var udlært kommis - et andet ord for en faglært medhjælper eller ekspedient i eksempelvis et supermarked - i en brugsforening.

Allerede i en alder af omkring 20 år slog Jens Peter Svendsen sig ned i Låsby mellem Aarhus og Silkeborg.

Herfra gik der hurtigt en masse handel i den.

Han handlede blandt andet med brugte biler, heste, "ægte" tæpper og spegepølser i metermål. Med håndslag og lidkøb.

Senere handlede han også med pantebreve og ejendomme.

Hele tiden siksakkede han frem og tilbage på begge sider af dydens smalle sti.

I 2014 fik han i en sag om skattesvig og skyldnersvig for 58 millioner kroner en dom på fem måneders betinget fængsel.

Nogle år forinden var Jens Peter Svendsen i 2009 gået personligt konkurs.

I konkursboet var der ikke mange penge tilbage til de kreditorer, som havde mange millioner kroner til gode hos Jens Peter Svendsen.

Det største aktiv i boet var nemlig de godt 100 nedslidte huse, som Jens Peter Svendsen havde overtaget for en billig penge på tvangsauktioner og dernæst udlejet til kontanthjælpsmodtagere og prostituerede.

Husene i mindre landsbyer eller på landet havde ikke den store værdi, og mange kommuner i provinsen endte da også i hælene på den kendte og berygtede handelsmand for at købe og nedrive de tvivlsomme rønner.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.