Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kosovos premierminister går i selvisolation efter coronasmitte

Kosovo har siden juni oplevet en stigning i antallet af coronasmittede ligesom de øvrige Balkan-lande.

Kosovo har siden juni oplevet en stigning i antallet af coronasmittede ligesom de øvrige Balkan-lande.
Kosovos premierminister, Avdullah Hoti, er blevet testet positiv for coronavirus. (Arkivfoto)

PRISTINA: Kosovos premierminister, Avdullah Hoti, er blevet testet positiv for coronavirus.

Det skriver premierministeren i et opslag på Facebook søndag aften.

- I dag tog jeg en test for covid-19, og den var positiv, skriver Hoti, der er gået i to ugers selvisolation.

Han vil fortsat udføre sit job fra hjemmet, oplyser han.

- Jeg har ingen symptomer, ud over en meget mild hoste, skriver Hoti videre.

Ligesom de øvrige Balkan-lande har Kosovo oplevet en stigning i antallet af coronasmittede siden juni.

Kosovo er et af de fattigste lande i Europa og har et skrøbeligt sundhedsvæsen.

Landet med omkring 1,8 millioner indbyggere har hidtil registreret knap 9000 smittetilfælde og 249 coronarelaterede dødsfald.

Kosovos øverste sundhedsrådgiver, Blerim Syle, har advaret om, at landet kan blive Balkan-landenes Wuhan. En reference til den kinesiske millionby, hvor det antages, at coronavirusset opstod i slutningen af sidste år.

I slutningen af juni døde Bosniens minister for krigsveteraner, Salko Bukvarevic, efter at have været smittet med coronavirus. Han blev 53 år.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.