Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kofod kræver sanktioner mod Hviderusland

Journalister og demonstranter er blevet overfaldet i Hviderusland. Nu kræver udenrigsminister sanktioner.

Journalister og demonstranter er blevet overfaldet i Hviderusland. Nu kræver udenrigsminister sanktioner.
Jeppe Kofod vil kæmpe for sanktioner mod det hviderussiske styre, efter at journalister og demonstranter i de seneste dage er blevet udsat for overgreb. (Arkiv)

KØBENHAVN: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil arbejde for målrettede sanktioner mod Hviderusland efter overfald på demonstranter og journalister de seneste dage.

Det siger han til Berlingske.

- Hviderusland er en værdipolitisk skamplet på Europakortet. De overgreb, vi har set på journalister og demonstranter, er noget, vi hverken må eller kan tolerere fra et europæiske naboland, siger Kofod.

- Jeg synes, at vi lande i EU har en særlig forpligtelse til at reagere skarpt, hurtigt og helt markant over for Lukasjenkos styre. Derfor vil jeg helt konkret arbejde for målrettede sanktioner mod det hviderussiske styre.

Fredag har Jeppe Kofod videomøde med sine EU-kolleger for blandt andet at diskutere situationen i Hviderusland.

Og her vil Kofod kæmpe for sanktioner mod de ansvarlige for overgreb på journalister og demonstranter i Hviderusland.

De seneste dage har der været store protester i Hviderusland, efter søndagens valg i landet.

Her blev præsident Aleksandr Lukasjenko udråbt som vinder, da han ifølge valgkommissionen fik 80 procent af stemmerne.

Men demonstranter mener ikke, resultatet er korrekt. Det har medført voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi - især i hovedstaden Minsk, har nyhedsbureauet Reuters berettet om.

Berlingskes fotograf Asger Ladefoged skriver på Twitter, at han tirsdag var udsat for slag i hovedet, spark i ryggen og et konfiskeret SD-kort.

- Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der sker i Hviderusland i disse dage. Heldigvis er internettet åbnet op igen, så flere øjne forhåbentligt kan få syn for sagen, skriver Ladefoged på Twitter.

Ifølge FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, er omkring 6000 mennesker blevet tilbageholdt i Hviderusland i de seneste tre dage.

Mindst to demonstranter har mistet livet.

EU's udenrigschef, Josep Borrell, fordømte tirsdag de mange overgreb og arrestationer mod demonstranter i landet.

Han åbner i en erklæring for, at EU bør overveje sanktioner mod de ansvarlige i Hviderusland.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.