Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kølig Formel 1-veteran tager endnu en tørn i feltet

41-årige Kimi Räikkönen har forlænget aftalen med Alfa Romeo og tager endnu en sæson i Formel 1.

41-årige Kimi Räikkönen har forlænget aftalen med Alfa Romeo og tager endnu en sæson i Formel 1.
Det er svært at se, men inde bag kasket, briller og mundbind gemmer Kimi Räikkönen sig.

ZüRICH: Det er efterhånden 13 år siden, finnen Kimi Räikkönen stod på toppen af Formel 1-verdenen efter at have kørt sin Ferrari til VM-titlen.

Men den 41-årige racerveteran er åbenbart ikke mæt af Formel 1, og han trives tilsyneladende også med at være milevidt fra fronten af feltet.

Räikkönen har således forlænget sin kontrakt med Alfa Romeo, således at han også i næste sæson skal køre en af holdets to biler.

Teamkammerat Antonio Giovinazzi har gjort det samme. Det skriver holdet på Twitter.

- Alfa Romeo er mere end et hold for mig. Det er som en ekstra familie, siger finnen til Alfa Romeos twitterprofil.

"Iceman", som Räikkönen også kaldes, debuterede i sporten helt tilbage i 2001 for Sauber, inden han året efter skiftede til McLaren.

Det blev til fem år på holdet, inden Ferrari stod klar med en stor kontrakt, og han leverede varen med det samme. Han blev verdensmester i sin første sæson på holdet.

Efter 2009 sæsonen tog han en pause fra Formel 1 og kørte blandt andet rally og Nascar.

Siden 2012 har han været tilbage i Formel 1, først med to sæsoner hos Lotus, så et comeback hos Ferrari fra 2014 til 2018, inden han kom til Alfa Romeo.

Hans seneste grandprixsejr kom i 2018 for Ferrari. I indeværende sæson har han blot hentet to point.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.