Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kinas viceudenrigsminister: Coronakrise er snart ovre

- Epidemien har kun midlertidig indvirkning på Kinas økonomi, siger kinesisk minister på sikkerhedsmøde.

- Epidemien har kun midlertidig indvirkning på Kinas økonomi, siger kinesisk minister på sikkerhedsmøde.
Lufthavnspersonale kontrollerer billetter hos flyrejsende fra et China Southern Airlines fly til Guangzhou i Kina - dagen før Indonesien forbød alle flyvninger til og fra Kina. Kinas viceudenrigsminister siger ved en sikkerhedskonference i München lørdag, at Kina er overbevist om, at krisen snart er ovre.

MüNCHEN: Antallet af nye tilfælde af coronavirus i Kina uden for Hubei-provinsen er faldet 12 dage i træk.

Det siger Kinas viceudenrigsminister, Qin Gang, ved en international sikkerhedskonference i München lørdag.

Han er overbevist om, at krisen i Kina snart er ovre.

- 8000 patienter er kommet sig og er udskrevet, siger Qin Gang, som er viceminister i Udenrigsministeriet.

- Kina er overbevist om, at coronavirus-epidemien snart vil være ovre, og at krisen kun har midlertidig indvirkning på landets økonomi. Den vil snart komme stærkt igen, siger han på sikkerhedskonferencen.

- Når epidemien er ovre, så vil den undertrykte efterspørgsel hurtigt taget til, og økonomien får et stærkt opsving, siger Qin Gang.

Kinas nationale sundhedskommission oplyser i sin daglige opdatering lørdag morgen lokal tid, at 43 flere personer er døde det seneste døgn af coronavirusset i fastlandskina.

Dermed er det samlede antal døde af coronavirusset 1523 personer i hele fastlandskina. I den kinesiske Hubei-provins, hvor virusset oprindeligt brød ud, er i alt 1457 døde.

På tværs af Kina er i alt 66.492 registreret som smittet.

Coronavirusset er foruden Kina registreret i 28 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien, Sverige og senest i Egypten.

På sikkerhedskonferencen i München talte den kinesiske minister til en række præsidenter og regeringsledere.

De er sammen med 500 politikere, embedsmænd og efterretningsfolk samlet til en tredages konference om verdens konflikter og sikkerhedspolitiske udfordringer.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.