Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kina har forrådt Hongkong siger britisk eksguvernør

Chris Patten: Vesten bør holde op med at bøje sig i støvet for Kinas styre i forventning om belønning.

Chris Patten: Vesten bør holde op med at bøje sig i støvet for Kinas styre i forventning om belønning.
Hongkongs sidste guvernør under britisk styre, Chris Patten, siger, at Kina har forrådt befolkningen i den tidligere britiske kronkoloni. Patten tilføjer, at Vesten bør holde op med at bøje sig i støvet for det kommunistiske styre i Beijing i forventning om at blive belønnet økonomisk.

LONDON: Hongkongs sidste guvernør under britisk styre, Chris Patten, siger, at Kina har forrådt befolkningen i den tidligere britiske kronkoloni.

Patten tilføjer, at Vesten bør holde op med at bøje sig i støvet for det kommunistiske styre i Beijing i forventning om at blive belønnet økonomisk.

- Befolkningen i Hongkong er blevet forrådt af Kina, så Vesten bør nu holde op med at bøje sig i støvet for Kina i forventning om at blive belønnet, siger Patten til avisen The Times.

- Storbritannien har et moralsk, økonomisk og juridisk forpligtelse til at forsvare Hongkongs sag, siger han og understreger:

- Det, som vi er vidne til, er et nyt kinesisk diktatur.

Patten understreger, at vi "ikke længere bør ligge under for illusioner om, at der efter al denne bøjen sig i støvet for kineserne venter en stor krukke guld.

- Dette har altid være en illusion.

Pattens udtalelser kommer efter, at Hongkongs regering har gjort det klart, at den "så hurtigt som muligt" vil indføre en ny sikkerhedslov, der er blevet udarbejdet og foreslået af det kinesiske styre i Beijing.

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, hævder, at loven ikke vil påvirke Hongkongs uafhængighed eller dets retssystem. Hun bliver stærkt modsagt af prodemokratiske grupper, som siger, at den vil underminere Hongkongs frihedsrettigheder.

Ifølge udkastet vil Kina give sig selv magten til at skrive Hongkongs sikkerhedslov. Målet vil være det, loven udpeger som terrorisme, separatisme og "eller enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed". Også "indblanding fra udenlandske magter" er omfattet af udkastet.

Kurserne faldt fredag på Hongkongs fondsbørs, fordi styret i Beijing nu vil stramme grebet. Den kinesiske folkekongres (NPC), som ifølge forfatningen fra 1982 er Kinas mest magtfulde organ, står for at skulle godkende den omstridte sikkerhedslov.

I realiteten fungerer folkekongressen ofte som et gummistempel for beslutninger truffet af dens stående udvalg, partiets centralkomité og præsidenten.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.