Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kaj og Andrea genopstår og DR laver kanal til de yngste

DR-kanalen "Ramasjang" får nyt Kaj og Andrea-indhold i 2021. Det vil kunne samle familien, mener DR-chef.

DR-kanalen "Ramasjang" får nyt Kaj og Andrea-indhold i 2021. Det vil kunne samle familien, mener DR-chef.
DR får Kaj og Andrea tilbage på skærmen, fordi universet kan samle på tværs af generationer. Alle kan klukke med, lyder det på DR's pressemøde onsdag. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Nyt indhold med frøen Kaj og papegøjen Andrea vil kunne ses på Danmarks Radios kanal "Ramasjang" i 2021. Og næste forår vil DR desuden åbne en helt ny digital kanal til de allermindste børn.

Det oplyser DR onsdag på et pressemøde om mediets nyheder på børneområdet.

Med 50 års jubilæum for Kaj og Andrea næste år, kommer der nyt indhold med de ikoniske dukker til børnekanalen "Ramasjang".

- Det er et univers, der kan samle på tværs af generationer. Både børn, forældre og bedsteforældre kan klukke med, siger Morten Skov Hansen, der er chef for børnebrands hos DR, på pressemødet.

Samtidig lancerer DR en ny digitale kanal ved navn "Minisjang" for de et- til treårige. Kanalen får også sin egen selvstændige app, når den skydes i luften i april 2021.

Ifølge Morten Skov Hansen sker det på baggrund af, at omkring halvdelen af danske børn under tre år streamer eksempelvis DR-programmer, men at intet indhold er lavet målrettet til den dem.

- For os er det nemlig ikke vigtigt, hvor meget de ser – det afgørende er, hvad de ser, siger han.

Indholdet på den nye kanal bliver både nye og gamle produktioner.

"Minisjang" er udviklet i samarbejde med blandt andet en kognitiv psykolog. Ifølge DR vil kanalens univers, indhold og figurer være lavet med blik for børnenes udvikling.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.