Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Kahlenberg: Måske meget godt at jeg blev ramt af corona

Thomas Kahlenberg blev som en af de første danskere ramt af coronavirus. Set i bakspejlet var det måske godt.

Thomas Kahlenberg blev som en af de første danskere ramt af coronavirus. Set i bakspejlet var det måske godt.
Thomas Kahlenberg mener, det i sidste ende kan have været en god ting, at han fik coronavirus. Måske fik folk øjnene op for, at raske unge mennesker også kunne få virusset, mener han.

BRØNDBY: Det var en intens uge for Thomas Kahlenberg i starten af marts, da det kom frem, at den tidligere midtbanemand for Brøndby var blevet smittet med coronavirus.

- Det var utrygt.

- For det første fordi jeg havde det ret dårligt, men også på grund af den uvished, der var om det hele. Der var jo ikke rigtig nogen, der vidste, hvad søren det var for noget, siger Thomas Kahlenberg.

Han var aldrig i livsfare, men han fik en ordentlig omgang influenza. Selv mener han, det måske var for det bedste, når han ser tilbage på det.

- Det var måske meget godt set i bagklogskabens lys, at folk kunne se, at sådan en som mig - en tidligere sportsmand, der stadig er i rimelig god form og i en ung alder - også kan blive ramt, siger Thomas Kahlenberg.

Det har måske fået nogle mennesker til at forstå, hvor alvorligt det egentlig er, mener Kahlenberg.

Situationen blev betragtet som alvorlig, fordi Kahlenberg havde været blandt publikum til flere Brøndby-kampe og en uges tid forinden havde deltaget i Christian Poulsens fødselsdag i Amsterdam.

Det fik stor bevågenhed i medierne.

- Der var rigtig mange, der ringede. Men jeg snakkede jo ikke rigtig med nogen medier om det, siger han.

- Jeg var i rigtig tæt kontakt med myndighederne. Vi skulle jo kortlægge alle dem, jeg kunne have smittet, siger Thomas Kahlenberg.

Sammen med en anden tidligere profil i Brøndby - Daniel Agger - står Kahlenberg bag en kommende velgørenhedskamp for Brøndby. Fodbold mod corona, hedder kampen.

Kampen kommer til at byde på superliga- og brøndbylegender som Kim Vilfort, John Faxe Jensen, Ebbe Sand og Stig Tøfting.

På grund af uvished, om hvornår publikum igen må komme til fodboldkampe, er der endnu ikke fastlagt en dato for, hvornår kampen skal spilles.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.