Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Midtjyske testcentre har flere dages ventetid på coronatest

Flere testcentre har adskillige dages ventetid på coronatest. Enkelte steder kan der slet ikke bestilles tid.

Flere testcentre har adskillige dages ventetid på coronatest. Enkelte steder kan der slet ikke bestilles tid.
De seneste dages stigning i antal covid-19 smittede i Aarhus gør det nødvendigt at udbrede muligheden for at blive testet. Derfor har Region Midtjylland i samarbejde med Aarhus Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed en mobil testenhed i Gellerup.

AARHUS: I flere midtjyske byer er der fredag aften flere dages ventetid for at kunne få taget en test for covid-19.

Det skriver B.T, som har lavet en gennemgang af teststeder i Region Midtjylland.

Det er især i Aarhus og omegn, at det står værst til. I forstaden Risskov er der fredag aften først ledige tider onsdag 12. august for at kunne få foretaget en coronatest.

Men fredag aften er det slet ikke muligt at bestille en test på noget tidspunkt i Skanderborg og Horsens.

Herning er derimod et af de steder, hvor man fortsat kan komme til med kort varsel. Her er der ledige tider allerede lørdag.

Aarhus har de seneste dage oplevet et stigende antal smittede med coronavirus.

Fra torsdag til fredag blev der registreret 68 nye smittede med coronavirus i Aarhus. Det var halvdelen af de nye smittetilfælde på landsplan.

Aarhus Kommune er ud over Ringsted den eneste kommune i landet, hvor der de seneste syv dage har været flere end 50 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

Men ifølge B.T.'s opgørelse er det altså ikke let for bekymrede borgere i Aarhus Kommune at få hurtig adgang til en test.

Situationen har fredag fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at indføre flere tiltag for at begrænse smittespredningen i Aarhus Kommune.

Herunder krav om mundbind i offentlig transport og anbefalingerne om, at eksempelvis ungdomsuddannelser udskyder skolestart i to uger.

Torsdag betegnede borgmester Jacob Bundsgaard (S) situationen i Aarhus som alvorlig.

Det har blandt andet fået kommunen til at indføre såkaldte hotspots tre steder i byen, da de næste par dage ventes at byde på særdeles godt vejr.

På badestrandene Bellevue og Den Permanente i Risskov og den spanske trappe i midtbyen vil politiet i højere grad være til stede.

De vil på kort tid kunne indføre et reelt opholdsforbud i området, hvis der færdes for mange.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.