Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Jyllands-Posten afviser at bringe annoncer med Muhammed-tegninger

Efter fire afværgede terrorangreb vil Jyllands-Postens chefredaktør ikke lægge spalter til Muhammed-tegninger.

Efter fire afværgede terrorangreb vil Jyllands-Postens chefredaktør ikke lægge spalter til Muhammed-tegninger.
Flere aviser vil vente med at tage stilling til Nye Borgerliges annoncer med Muhammed-tegninger, til de har set dem. Men Jyllands-Posten afviser på forhånd at bringe dem.

KØBENHAVN: Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har annonceret, at partiet vil arbejde på at få indrykket annoncer med Muhammed-tegninger i danske aviser.

Flere medier vil vente med at tage stilling til annoncerne, til de har set dem. Men Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, afviser på forhånd, at de kan blive trykt i hans avis.

- Hvis det er tegninger af profeten Muhammed, så kommer jeg ikke til at kunne stille Jyllands-Postens spalter til rådighed for den, siger Jacob Nybroe til radioprogrammet Mennesker og Medier på P1.

Jyllands-Posten bragte 12 såkaldte Muhammed-tegninger den 30. september 2005. Den mest omtalte var Kurt Westergaards tegning af en skægget mand med en turban formet som en tændt bombe.

Tegningerne førte Danmark ud i en stor udenrigspolitisk krise og fik terrorister til at indstille sigtekornet på Danmark. Efterfølgende er flere angreb mod Jyllands-Posten blevet afværget.

Og det er netop Jacob Nybroes begrundelse for ikke at bringe tegningerne igen.

- Det er en sag, som jeg og Jyllands-Posten er lidt ulykkelig over, sådan som vi har været udsat for terrortrusler, siger han.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige ja, for jeg synes jo ikke, at vi skal være pålagt nogen form for begrænsning af vores ytringsfrihed, som det sker her, men qua fire afværgede konkrete terrorangreb mod Jyllands-Posten så har vi valgt, at vi ikke kan bidrage til den her del af debatten om formørket radikal islam.

Fagbladet Journalisten har lavet en rundringning til forskellige medier for at høre, om de er villige til at bringe Muhammedtegningerne eller Nye Borgerliges annonce.

Det afviser Ekstra Bladet.

- Vi kommer ikke til at bringe tegningerne. Og vi kommer ikke til at vise Nye Borgerliges annonce, hvis den rummer de to tegninger, siger chefredaktion Poul Madsen til fagbladet.

I midten af oktober fik den franske skolelærer Samuel Paty skåret halsen over, efter at han havde vist to bestemte Muhammed-tegningerne for sine elever.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, siger til Journalisten, at han ikke har været opmærksom på, hvilke tegninger der var tale om. Han er "ret sikker på", at avisen ender med at bringe dem.

Weekendavisen oplyser, at den har bragt forskellige tegninger de seneste måneder, heriblandt Kurt Westergaards. Chefredaktør Martin Krasnik siger, at avisen bringer illustrationerne, når det er relevant.

Avisen Danmark er som udgangspunkt tilbageholdende over for at bringe tegningerne. Chefredaktør Peter Rasmussen siger, at det kræver en god redaktionel grund og i journalistisk sammenhæng - ikke for at provokere eller se, hvad der sker.

Nye Borgerlige har startet en indsamling for at kunne genoptrykke tegningerne, efter at Frankrig den seneste tid er blevet ramt af flere angreb, som myndighederne i Frankrig betragter som terrorangreb.

Det ene var drabet på skolelæren Samuel Paty. Senest torsdag blev Frankrig ramt af endnu et angreb, hvor tre personer blev knivdræbt i en kirke i Nice.

Fredag aften er der samlet 150.000 kroner ind. Nye Borgerlige regner med, at annoncerne kan bringes i en eller flere aviser i næste weekend. Ventetiden skyldes ifølge partiet, at layoutet endnu ikke er på plads.

Desuden har det endnu ikke indgået nogen aftaler om at få annoncen trykt.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.