Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Jordfaldshul i Kina sluger bus og fodgængere og dræber seks

På en video ser man adskillige mennesker forsvinde ned i et hul i vejen, idet hullet bliver større og større.

På en video ser man adskillige mennesker forsvinde ned i et hul i vejen, idet hullet bliver større og større.
Billedet her fra mandag aften viser redningsarbejdere, der gør klar til at løfte en bus op fra et jordfaldshul i Xining i Qinghai-provinsen. Jordfaldshullet opslugte tidligere på dagen bussen samt flere fodgængere.

BEIJING: Et gigantisk jordfaldshul i Kina har slugt en bus og flere fodgængere. Seks mennesker er bekræftet døde, mens ti andre savnes.

Det oplyser statslige medier tirsdag.

Videooptagelser fra stedet viser folk ved et busstoppested løbe væk fra den kollapsende vej, idet bussen synker halvt ned i jorden.

Adskillige mennesker, heriblandt et barn, forsvinder ned i hullet, der bliver større og større.

Hændelsen, der fandt sted uden for et hospital, udløste desuden en eksplosion nede i hullet.

Redningsfolk og ambulancer er ifølge tv-stationen CCTV på vej til stedet, ligesom at årsagen til ulykken er under efterforskning.

CCTV oplyser videre, at 16 personer er bragt til hospitalet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ulykken fandt sted i byen Xining i Qinghai-provinsen omkring klokken 17.30 lokal tid mandag.

Jordfaldshuller er ikke et ukendt fænomen i Kina.

I 2016 faldt mindst tre mennesker ned i et stort jordfaldshul i den centrale Henan-provins. Hullet slugte et stykke vej og flere forbipasserende.

En undersøgelse viste efterfølgende, at kollapset sandsynligvis var forårsaget af nedgravede vandrør, der var bristet som følge af regn.

I 2013 blev fem mennesker dræbt, da et jordfaldshul på ti meter pludselig åbnede sig ved portene til en industriejendom i Shenzhen.

Et jordfaldshul opstår, når vand gennem mange tusinde år har skyllet kalksten væk fra jorden under et låg af bjergarter, skriver Videnskab.dk. Når låget endelig går i stykker, styrter det ned i det store underliggende hul.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.