Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Italiens corona-døde stiger med 756 - men lille lys i mørket

Lille lyspunkt i Italien er, at antal af døde efter coronavirus falder søndag i forhold til to forrige dage.

Lille lyspunkt i Italien er, at antal af døde efter coronavirus falder søndag i forhold til to forrige dage.
Sygeplejersker er ved at gøre en ny intensivafdeling klar på et hospital i Verduno nær Alba i det nordvestlige Italien. Den indvies mandag og vil kunne aflaste andre hospitaler i Norditalien, der presses hårdt af de mange coronasyge.

ROM: Italien melder søndag om 756 døde coronasmittede inden for det seneste døgn. Det er en del lavere end døgnet før.

I alt er 97.686 testet smittet. Det er en stigning på et døgn fra 92.472.

Tallene ser stadig meget alvorlige ud for Italien. På hospitalerne kæmpes der en hård kamp blandt læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale for at holde trit med de mange smittede og døende med Covid-19, der vælter ind.

Det samlede dødstal i Italien under coronakrisen når således op på 10.779.

Men et lille lyspunkt er, at dødstallet er faldet fra 889 døde lørdag til 756 søndag.

Det højeste dødstal på et døgn kom fredag. Her blev 919 personer meldt døde af Covid-19, der er navnet på den sygdom, som coronavirus forårsager.

Lombardiet i det nordlige Italien er igen søndag den i særklasse hårdest ramte region i Italien. Her meldes der det seneste døgn om en stigning i antallet af døde på 416.

Italien står for over en tredjedel af samtlige Covid-19-dødsfald i verden.

Over 662.700 mennesker verden over er blevet testet positive for Covid-19, og 30.751 er døde ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet Reuters.

Spanien er det land i Europa, der er næsthårdest ramt. Her er dødstallet det seneste døgn steget med 838 personer til 6528.

Dermed overstiger antallet af døde i Spanien på et døgn lige nu dødstallet i Italien.

I både Italien og Spanien er borgerne blevet beordret til at holde sig inden døre og kun bevæge sig ud for at købe ind i supermarkeder og på apoteker, medmindre de har et arbejde, som er af væsentlig samfundsinteresse.

Overalt i Europa presser erhvervslivet på for at få genåbnet landene hurtigt.

Men læger advarer om, at hvis ikke karantænen overholdes - formentlig et par måneder endnu - så kan arbejdet med at inddæmme coronasygdommen være spildt og føre til kaotiske tilstande på de europæiske hospitaler med mange døde.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.