Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Israel beskyder Gaza efter raketangreb over grænsen

Mindst to personer er sårede i det sydlige Israel efter raketangreb fra Gaza. Israel har igangsat reaktion.

Mindst to personer er sårede i det sydlige Israel efter raketangreb fra Gaza. Israel har igangsat reaktion.
Aftalerne mellem Israel og golfstaterne er kommet i stand efter mægling fra USA's præsident, Donald Trump, og hans administration. De blev underskrevet ved en ceremoni i Det Hvide Hus tirsdag. Både Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Donald Trump opfatter det som fredsaftaler.

KØBENHAVN: Et israelsk fly har tidligt onsdag morgen indledt et raketangreb i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge vidner er en træningsbase, der er ledet af den militante palæstinensiske Hamas-gruppe, blevet ramt i angrebet. Det fremgår ikke, om der er sårede.

Angrebet sker, ikke engang et døgn efter at Israel underskrev aftaler om diplomatiske forbindelser med De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain. Med aftalerne anerkender de to golfstater den jødiske stat.

Kort inden underskrifterne blev sat på papiret i Washington D.C., var der et raketangreb fra Gaza ind over Israel.

Sidenhen er der ifølge nyhedsbureauet AFP kommet meldinger om, at mindst to mennesker blev såret i angrebet, som ramte i den sydlige del af Israel.

Aftalerne mellem Israel og golfstaterne er kommet i stand efter mægling fra USA's præsident, Donald Trump, og hans administration. De blev underskrevet ved en ceremoni i Det Hvide Hus tirsdag.

Både Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Donald Trump opfatter det som fredsaftaler.

Men aftalerne falder ikke i god jord hos palæstinenserne. De mener, at aftalerne truer det arabiske sammenhold mod Israel.

Eksempelvis har den palæstinensiske selvstyreformand, Mahmoud Abbas, betegnet tirsdagens underskrivelse af aftalerne med golfstaterne som "en sort dag".

Aftalen er heller ikke faldet i god jord hos Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), der har beskyldt parterne for at "forråde den palæstinensiske sag".

Også Hamas fordømmer aftalen.

Israel blev oprettet i 1948. Landet har indtil tirsdag kun haft fredsaftaler og diplomatiske forbindelser med to arabiske lande, nemlig nabolandene Egypten og Jordan.

Ellers har de 22 lande i Den Arabiske Liga stået fast på deres afvisende politik over for Israel.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.