Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

IOC-boss er OL-optimist: Touren viste vejen uden vaccine

Thomas Bach mener, at Tour de France viste vejen for at afvikle store begivenheder uden coronavaccine.

Thomas Bach mener, at Tour de France viste vejen for at afvikle store begivenheder uden coronavaccine.
IOC-præsident Thomas Bach holdt torsdag møde med de japanske OL-arrangører via videolink.

TOKYO: OL i Tokyo kan godt afholdes næste sommer, selv om der ikke er kommet en vaccine for coronavirus inden.

Det vurderer præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach.

Efter et møde med de japanske arrangører torsdag erklærer han sig optimistisk i forhold til at afvikle legene succesfuldt trods usikkerheden med coronapandemien.

Han finder blandt andet optimisme i Tour de France, der, mener han, blev afviklet som en succes pandemien til trods.

- Vi kan se, at sporten kommer langsomt, men sikkert tilbage, og en række store sportsbegivenheder er blevet organiseret med succes for nylig, herunder kampe i forskellige japanske ligaer.

- Også meget komplekse begivenheder som Tour de France har vist verden, at man kan organisere sikre sportsbegivenheder selv uden en vaccine, siger Thomas Bach ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han medgiver dog, at det vil være en fordel, hvis en vaccine er på markedet inden OL.

- Det vil i høj grad lette afholdelsen af begivenheden, siger Bach.

Onsdag kom arrangøren på banen med en række forslag til foranstaltninger for udøverne under OL.

Det lægger op til, at alle udøvere testes for coronasmitte ved ankomsten til Japan. Desuden skal alle atleter også testes, når de forlader landet igen, lyder det i forslaget.

Derimod er der ikke lagt op til en obligatorisk karantæne på 14 dage, når atleterne ankommer til Japan.

OL skulle have været afviklet allerede i den forgangne sommer, men den verdensomspændende pandemi satte en stopper for begivenheden.

Den blev i stedet udsat med et år, så den nu løber af stablen fra 23. juli til 8. august næste år.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.