Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Inter vender 0-2 til sejr uden Eriksen i Lukaku-show

Inter vendte 0-2 til 4-2 mod Torino på to mål af Romelu Lukaku. Milan fører ligaen efter sejr i Napoli.

Inter vendte 0-2 til 4-2 mod Torino på to mål af Romelu Lukaku. Milan fører ligaen efter sejr i Napoli.
Romelu Lukaku scorede to mål og blev noteret af to assister mod Torino.

MILANO: Inter var på vej mod et skuffende nederlag på hjemmebane mod bundholdet Torino, men endte alligevel med at vinde Serie A-kampen.

Torino førte 2-0 efter lidt mere end en time, men Inter vandt 4-2 på blandt andet to mål og en assist af Romelu Lukaku.

Christian Eriksen var som så mange gange før sat på bænken, og han blev heller ikke skiftet ind.

Simone Zaza sendte Torino i front i første halvlegs tillægstid, og det så for alvor godt ud for Torino, da Cristian Daniel Ansaldi øgede til 2-0 på straffespark efter godt en times spil.

Men allerede to minutter senere fik Inter nyt håb ved Alexis Sánchez' reducering til 1-2.

Den belgiske angriber Lukaku sørgede for at udligne til 2-2 midtvejs i anden halvleg, og syv minutter før tid scorede Lukaku til 3-2 på straffespark.

Lukaku blev også noteret for en assist, da han kort før tid satte Lautaro Martinez op til 4-2-målet.

Med sejren er Inter foreløbigt på femtepladsen med 15 point for 8 kampe.

Sampdoria, der havde Mikkel Damsgaard i startopstillingen, tabte hjemme 1-2 til Bologna.

Roma bragte sig på tredjepladsen med 17 point med sejren på 3-0 hjemme over Parma.

De to landsholdskolleger Jens Stryger Larsen og Lukas Lerager mødtes søndag, da Udinese hjemme tog imod Genoa. Stryger Larsen kunne gå fra banen med håneretten over landsmanden efter en Udinese-sejr på 1-0. Begge danskere spillede hele kampen.

Senere generobrede AC Milan førstepladsen, efter at Sassuolo tidligere søndag indtog den ved at slå Verona. Milaneserne vandt på udebane 3-1 over Napoli.

Zlatan Ibrahimovic bombede videre og lavede to af Milans mål. Simon Kjær spillede hele kampen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.