Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Inter nedlægger Atalanta og tager andenplads

Inter sikrede sig andenpladsen i Serie A, da Atalanta i sæsonens sidste ligakamp blev slået med 2-0.

Inter sikrede sig andenpladsen i Serie A, da Atalanta i sæsonens sidste ligakamp blev slået med 2-0.
Ashley Young (til venstre) lavede både assist og mål i lørdagens kamp.

BERGAMO: Inter cementerede lørdag sin andenplads i Serie A.

Her blev rivalerne i kampen om andenpladsen, Atalanta, slået med 2-0 i begge holds sidste ligakamp i sæsonen efter to mål i starten af første halvleg.

Nederlaget var Atalantas første efter 19 kampe uden.

Christian Eriksen var igen at finde på bænken fra start. Her blev danskeren, indtil han kom på banen, netop som den ordinære spilletid løb ud.

Stadionuret i Bergamo havde ikke engang rundet et minut, da Inter kom foran 1-0 ved Danilo D'Ambrosio, der headede et indlæg fra Ashley Young i mål.

Små 20 minutter senere stod englænderen selv for målet, da han fra venstre side krøllede bolden over i det lange hjørne og gjorde det til 2-0.

Atalanta kom bedre med efter pausen, men målene udeblev altså for det ellers suverænt mest scorende hold i Serie A i denne sæson. 98 mål nåede holdet at score, hvilket er det højeste antal i Serie A siden 1950.

Inters sæson er ikke slut. Antonio Contes tropper møder onsdag Getafe i ottendedelsfinalen i Europa League.

Atalanta skal også spille en europæisk kamp. Paris Saint-Germain venter i Champions League-kvartfinalen 12. august.

Simon Kjær og AC Milan var ligeledes i aktion lørdag aften. Her blev det til en sejr på 3-0 over Cagliari. Milaneserne slutter på sjettepladsen efter at have vundet 9 af sæsonens sidste 12 kampe, der heller ikke bød på nederlag.

Juventus' mestre sluttede ligaen af med at tabe 1-3 til Roma. Det første nederlag på hjemmebane i ligaen siden april 2018.

Juventus kom ellers foran efter små fem minutter, men derefter tog hovedstadsklubben altså over. Dermed ender Cristiano Ronaldo og co. med at vinde Serie A med kun et enkelt point ned til Inter efter en sløj slutspurt, hvor tre af de sidste fire kampe blev tabt.

Juventus skal allerede i kamp igen fredag, hvor Lyon venter i den anden af to Champions League-ottendedelsfinaler. Franskmændene vandt den første 1-0.

Napoli vandt 3-1 over Lazio i den sidste kamp lørdag aften.

Lazios mål blev scoret af Ciro Immobile, der allerede inden kampen var sikker på at slutte som de europæiske ligaers målkonge. Han slutter med 36 mål i 37 ligakampe og tangerer Gonzalo Higuains rekord fra 2015/16 for flest mål i Serie A på en sæson.

Søndag spilles de sidste kampe i Serie A i denne sæson. Danskerklubben Genoa skal forsøge at undgå nedrykning. Klubben ligger på den sidste plads over nedrykningsstregen et enkelt point foran Lecce, der ligger lige under.

Genoa møder Verona, mens Lecce tager imod Parma.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.