Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Inter henter ung stjerneback hos Real Madrid

Dortmund-lejespilleren Achraf Hakimi skifter fra Real Madrid til Inter på en femårig kontrakt.

Dortmund-lejespilleren Achraf Hakimi skifter fra Real Madrid til Inter på en femårig kontrakt.
Achraf Hakimi skifter til Inter på en femårig aftale. (Arkivfoto)

MILANO: Inter har forstærket truppen markant med tilgangen af den unge højreback Achraf Hakimi.

Således oplyser Real Madrid på sin hjemmeside, at man sender den 21-årige marokkaner til den italienske klub, der også har Christian Eriksen i truppen.

Hakimi har været ungdomsspiller i Real Madrid i årevis, men blev en del af førsteholdstruppen i 2017.

Her slog han dog ikke til, og i stedet blev han lejet ud til Borussia Dortmund i 2018 og har været der siden med stor succes til følge.

- Klubben vil gerne takke Achraf for alle disse år med dedikation, professionalisme og eksemplarisk opførsel, siden han kom til vores akademi i 2006. Vi ønsker ham held og lykke i den nye fase, skriver Real Madrid.

I Inter får Hakimi en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025, oplyser Inter på sin hjemmeside.

Hakimi er i denne sæson noteret for fem mål og ti assister for Dortmund.

Siden 2016 har han været en del af Marokkos landshold.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.