Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

I Athen demonstrerer tusinder mod lov mod demonstrationer

Grækenland har vedtaget lov for at begrænse demonstrationer, der forhindrer handel og trafik i at flyde frit.

Grækenland har vedtaget lov for at begrænse demonstrationer, der forhindrer handel og trafik i at flyde frit.
En kampklædt politimand slukker en af de mindre brande, som en brandbombe fra demonstranternes side har antændt. Omkring 10.000 mennesker var på gaden i Athen torsdag aften for at vise deres modstand mod en ny lov, der skal begrænse antallet af demonstrationer i den græske hovedstad.
Grækenland har vedtaget lov for at begrænse demonstrationer, der forhindrer handel og trafik i at flyde frit.
En kampklædt politimand slukker en af de mindre brande, som en brandbombe fra demonstranternes side har antændt. Omkring 10.000 mennesker var på gaden i Athen torsdag aften for at vise deres modstand mod en ny lov, der skal begrænse antallet af demonstrationer i den græske hovedstad. Alkis Konstantinidis/Reuters
Grækenland har vedtaget lov for at begrænse demonstrationer, der forhindrer handel og trafik i at flyde frit.
Demonstration against government plans to regulate street protests in Athens Demonstranter i Athen flygter fra politiets tåregas torsdag aften i området ved parlamentet i den centrale del af den græske hovedstad. Alkis Konstantinidis/Reuters

ATHEN: Tusindvis af demonstranter gik torsdag aften gennem den græske hovedstad, Athen, for at vise deres modstand mod en ny lov, der skal begrænse netop demonstrationer.

Udenfor parlamentet, hvor politikerne torsdag aften vedtog loven, kastede enkelte demonstranter benzinbomber mod politiet, der svarede igen med tåregas.

Der var tre separate demonstrationer i Athen. Politiet vurderer, at omkring 10.000 mennesker i alt deltog.

Den nye lov er fremlagt af Grækenlands konservative regeringsparti, Nyt Demokrati, i et forsøg på at begrænse antallet af demonstrationer. De skaber problemer for trafikken, offentligheden og påvirker handlen i Athen.

Premierminister Kyriakos Mitsotakis mener, at loven er nødvendig for at begrænse "snesevis af småprotester", der jævnligt gør det vanskeligt at komme frem i Athen.

- En persons frihed til at protestere er lige så værdifuld som en anden persons frihed til at komme på hospitalet, på arbejde eller hjem, siger Mitsotakis.

Men kritikere mener, at det er en alvorlig indskrænkelse af forsamlingsfriheden.

Menneskeretsorganisationen Amnesty International udtrykker kritik, og det græske venstrefløjsparti Syriza kalder loven "fascistisk".

- I dag er en sort dag for den græske republik, siger Syriza-leder Alexis Tsipras.

Syriza og andre partier beskylder regeringen for at forsøge at lægge låg på kritik forud for den recession, der uundgåeligt vil komme i efteråret efter coronakrisen.

En meningsmåling, der er foretaget af den græske tv-station Skai, viser dog, at grækerne bakker op om den nye lov. 56 procent siger, at de er for stramningen, mens 33 procent er imod.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.