Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Hver anden patient med stroke misser effektiv behandling

Den mest effektive behandling mod stroke skal gives inden for de første 4,5 timer. Halvdelen kommer for sent.

Den mest effektive behandling mod stroke skal gives inden for de første 4,5 timer. Halvdelen kommer for sent.
At komme hurtigt på sygehuset er en vigtig faktor i at komme godt gennem en hjerneblødning eller blodprop. De første 4,5 timer er vigtigst. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Over halvdelen af personer med stroke kommer for sent på hospitalet til at få den mest effektive behandling.

Det fremgår af en rapport lavet af regionerne.

Kun 49 procent kommer på hospitalet inden for den tidsramme, og nøglen til at få patienterne hurtigt på sygehuset ligger i bedre information om symptomerne.

Ifølge Søren Paaske Johnsen, overlæge og professor ved Aalborg Universitet er de første 4,5 timer, fra man har de første symptomer på et stroke, vigtige.

- Der sker en aflukning af iltforsyningen til hjernen. Jo længere tid der går, jo større skader på hjernen, siger han.

Ordet stroke er en fælles betegnelse for blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

Søren Paaske Johnsen påpeger også, at den effektive behandling til at opløse en blodprop ikke kan gives efter 4,5 timer, fordi den derefter, kan gøre mere skade end gavn.

Netop tiden er afgørende, og der er fire gange større sandsynlighed for, at patienten kommen på sygehuset inden for de første 4,5 timer, hvis en pårørende kender symptomerne. Det viser et forskningsprojekt fra Region Midtjylland.

Hvis man skal have flere personer til at overleve stroke med få eller ingen mén, skal information om symptomer og tegn ved stroke udbredes, fremgår det.

Man skal være opmærksom på om den ene arm hænger, om den ene mundvige hænger, og om det, som vedkommende siger, ikke hænger sammen, oplyser Dansk Råd for Genoplivning.

Hver år får omkring 12.000 danskere et stroke - 10.000 får en blodprop og 2000 får en hjerneblødning.

Ifølge Søren Paaske Johnsen kan konsekvenserne ved stroke være bevægelsesvanskeligheder, lammelser, problemer med tale- føle og synsevnen, depression og hukommelsessvigt. Den yderste konsekvens er død.

Fra 2017 til 2019 har der været en stigning fra 18 procent til 24 procent i patienter, der kom på hospitalet indenfor de første 4,5 timer.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.