Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Hjemmesejr sender Odense op på andenpladsen

Odense Håndbold besejrede fredag Horsens med seks mål og avancerede til andenpladsen i håndboldligaen.

Odense Håndbold besejrede fredag Horsens med seks mål og avancerede til andenpladsen i håndboldligaen.
Landsholdsmålvogter Althea Reinhardt var en af nøglerne til Odenses sejr over Horsens. (Arkivfoto)

ODENSE: Håndboldkvinderne fra Odense er godt kørende for tiden.

Det blev der sat endnu en streg under, da fynboerne fredag aften besejrede Horsens 23-17 hjemme i Odense Idrætshal og vandt for fjerde gang i træk i ligaen.

Nadia Offendal blev kampens topscorer med seks mål, mens landsholdsmålvogter Althea Reinhardt havde en god dag i det odenseanske bur.

Sejren sender Odense op på andenpladsen i HTH Ligaen, som kvindernes bedste håndboldrække hedder.

Odense har skrabet 32 point sammen i denne sæson, og det er et mere end Viborg HK og København Håndbold på de efterfølgende pladser efter 21 runder.

Horsens, der også havde gang i en flot periode før fredag med tre sejre i fem kampe, ligger på ligaens 12.-plads.

Anført af cheftræner Karen Brødsgaard satte Odense en god stime sammen i første halvleg, hvor fynboerne gik fra 3-3 til 9-3.

Odense gik til pausen foran 11-7, og da Nathalie Hagman bragte Odense foran med syv mål efter 38 minutter, lignede det en afgørelse på kampen.

Horsens fik pyntet en anelse på det endelige resultat, men det rokkede ikke på gæsternes manglende pointhøst i fredagens opgør.

Nykøbing Falster Håndbold og Skanderborg spillede lidt senere 26-26. Nykøbing Falster ligger nummer ni, mens Skanderborg er på 13.-pladsen.

Ligaens otte bedste hold efter grundspillets 26 runder går videre til slutspillet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.