Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Hjemmeferie og krav om mundbind giver højt forbrug

Forbruget ligger lidt højere end samme tidspunkt sidste år, viser tal fra kort- og MobilePay-betalinger.

Forbruget ligger lidt højere end samme tidspunkt sidste år, viser tal fra kort- og MobilePay-betalinger.
Mange danskere holder ferie i Danmark på grund af coronakrisen, og lægger dermed flere penge hos danske restauranter og butikker. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Sommerforbruget ligger 3-4 procent højere end samme periode sidste år, viser tal baseret på cirka en million kort- og MobilePay-betalinger fra Danske Bank-kunder til og med den 6. august.

Blandt andet giver det udslag i tallene, at mange holder ferie i Danmark, mens også forbruget på apotekerne er større end normalt.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom hos Danske Bank, bider mærke i, at man blandt andet kan se en stigning hos apotekerne, og at smittetryk og krav om mundbind dermed kan aflæses i forbrugstallene.

- Forbruget hos apotekerne steg voldsomt lige op til nedlukningen, hvor vi alle sammen skulle have håndsprit og den slags. Nu er der altså tegn på, at det er begyndt at stige en smule igen.

- Det kan skyldes, at smittetrykket er begyndt at stige, og der nogle steder er kommet påbud om mundbind (i den offentlige transport i seks kommuner, red.), siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun påpeger dog, at tallene kan snyde en smule.

Normalt ville langt flere rejse til udlandet og bruge flere kontanter, og tallene er målt på kort- og MobilePay-betalinger. Det sker, fordi betaling med kontanter er mere udbredt i udlandet, end det er i Danmark.

Men, siger hun, grundlæggende er forbruget tilbage på et normalt niveau.

- Det er sådan, at det danske forbrug er kommet forholdsvist godt igen efter coronakrisen, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Forbruget i detailbranchen og i supermarkeder er i et relativt højt leje, ligesom danskerne også har brugt penge i sommerferien på boligforbedringer.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.