Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Håndboldlandsholdets Stine Bodholt venter barn og misser EM

Stine Bodholt Nielsen er gravid og kommer derfor ikke med til EM i håndbold, som spilles i Danmark og Norge.

Stine Bodholt Nielsen er gravid og kommer derfor ikke med til EM i håndbold, som spilles i Danmark og Norge.
Stine Bodholt har spillet 71 kampe for landsholdet og scoret 105 mål. Hun fik debut i 2014. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Håndboldlandsholdets Stine Bodholt Nielsen er gravid og venter barn.

I et opslag på Instagram har stregspilleren lagt et skanningsbillede op og skrevet, at hun har termin i det nye år.

- Vi glæder os til februar, skriver hun efterfulgt af en baby-emoji.

Bodholts graviditet betyder, at hun ikke bliver en del af det danske landshold ved EM-slutrunden, der efter planen skal afvikles i Danmark og Norge i december.

30-årige Stine Bodholt har spillet 71 kampe for landsholdet og scoret 105 mål. Hun fik debut i 2014.

Bodholt, der til daglig spiller i franske Nantes Atlantique Handball, var en del af den første trup, Jesper Jensen udtog som landstræner.

De øvrige var Kathrine Heindahl og Sarah Iversen. Også sidstnævnte har meddelt, at hun er gravid og har termin i januar.

Det betyder, at Jesper Jensen må undvære to af de tre stregspillere fra landstrænerens foretrukne trup ved EM.

Om der overhovedet skal afholdes EM i Danmark, er dog ikke helt sikkert.

Danmark og Norge har på det seneste sået tvivl om værtskabet for EM, da Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) endnu ikke har udstedt en garanti for, at det ikke bliver en underskudsforretning i tilfælde af få tilskuere på grund af coronasituationen.

Uden en sådan garanti vil Danmark sige nej til værtskabet, fortalte Dansk Håndbold Forbunds (DHF) formand, Per Bertelsen, til B.T. i slutningen af juli.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.