Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Grundfos vil fyre 600 ansatte på verdensplan

En ny struktur hos Grundfos koster 600 job. Det er uklart, hvordan danske arbejdspladser bliver berørt.

En ny struktur hos Grundfos koster 600 job. Det er uklart, hvordan danske arbejdspladser bliver berørt.
Pumpekoncernen Grundfos, der sidder på omkring 50 procent af verdensmarkedet for cirkulationspumper, skiller sig af med 600 ansatte. (Arkivfoto)

BJERRINGBRO: Den danske pumpevirksomhed Grundfos vil fyre 600 ansatte på globalt plan.

Det oplyser Grundfos i en pressemeddelelse. Fyringerne sker som led i, at pumpekoncernen ændrer sin struktur.

Grundfos har omkring 19.000 ansatte på verdensplan. Fyringsrunden svarer til, at cirka tre procent af de ansatte mister jobbet.

Ifølge Grundfos er målet med ændringerne i strukturen at komme tættere på kunderne - herunder at kunne udvikle de løsninger, som efterspørges.

Grundfos oplyser i den forbindelse, at virksomheden fremover vil investere betydeligt i innovation og digitale kompetencer.

- I denne mere kundeorienterede struktur vil der i endnu højere grad være fokus på kundernes unikke behov i produktudvikling, salg, leverance og service, skriver Grundfos i pressemeddelelsen.

Grundfos kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange ansatte i Danmark der bliver ramt af fyringsrunden.

Grundfos har omkring 4500 ansatte i Danmark. Cirka to tredjedele af dem arbejder i produktionen.

Pumpekoncernen kan oplyse, at produktionen kun i meget lille omfang vil blive påvirket af fyringsrunden.

Grundfos' pumper bliver brugt over alt i industrien samt i erhvervs- og boligejendomme.

Det kan for eksempel være til varme og aircondition, vandforsyning og rensning af spildevand.

Grundfos har som mange andre virksomheder været økonomisk ramt af coronakrisen. Men det er ikke årsagen til, at 600 nu står til at miste jobbet.

For en måned siden fremlagde koncernen et regnskab for første halvår. Det viste, at omsætningen er faldet knap en milliard kroner til 12,3 milliarder. Overskuddet dykkede 28 procent til 756 millioner kroner.

Grundfos er i øjeblikket på jagt efter en ny administrerende direktør. Den nuværende, Mads Nipper, skifter fra 2021 til en lignende stilling hos energiselskabet Ørsted.

Koncernen er ejet af Poul Due Jensens Fond, som ejer 87,6 procent af aktierne. Poul Due Jensen grundlagde Grundfos i 1945.

Resten af Grundfos ejes af efterkommerne til Poul Due Jensen. En gruppe ansatte i pumpevirksomheden ejer også en mindre del.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.