Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Gabriel Jesus ødelægger Schmeichels pletfrie kanonkamp

Takket være Kasper Schmeichel lignede det en nulløsning i topkamp, men Manchester City vandt til slut.

Takket være Kasper Schmeichel lignede det en nulløsning i topkamp, men Manchester City vandt til slut.
Kevin De Bruyne trykker af fra kanten af feltet mod Leicester, men uden for billedet dykker Kasper Schmeichel ned og disker op med en kanonredning.
Takket være Kasper Schmeichel lignede det en nulløsning i topkamp, men Manchester City vandt til slut.
Premier League - Leicester City v Manchester City Kevin De Bruyne trykker af fra kanten af feltet mod Leicester, men uden for billedet dykker Kasper Schmeichel ned og disker op med en kanonredning. Eddie Keogh/Reuters
Takket være Kasper Schmeichel lignede det en nulløsning i topkamp, men Manchester City vandt til slut.
Premier League - Leicester City v Manchester City En flyvende Kasper Schmeichel snupper straffesparksforsøget fra Sergio Agüero i topkampen på King Power Stadium. John Sibley/Ritzau Scanpix

LEICESTER: Kasper Schmeichel leverede en fremragende indsats for Leicester i topkampen hjemme mod Manchester City. Men ti minutter før tid kunne det danske plankeværk ikke holde stand længere.

Gabriel Jesus blev spillet fri og sørgede for kampens enlige scoring, så Manchester City på andenpladsen i Premier League med en 1-0-sejr kunne åbne et hul på syv point til netop Leicester på tredjepladsen.

De første 45 minutter blev aldrig den store fodboldmæssige oplevelse.

Manchester City havde bolden meget, men Leicesters kontramaskine skabte lidt flere chancer.

James Maddison havde et godt forsøg på frispark, som Ederson reddede, mens Sergio Agüero måtte se et mål i første halvlegs overtid blive korrekt annulleret for offside.

Heldigvis for tilskuerne på King Power Stadium blev niveauet og spændingen løftet efter pausen. Og det var med banens eneste dansker som hovedrolleindehaver.

Efter godt fem minutter trykkede belgieren Kevin De Bruyne fladt af fra kanten af Leicester-feltet, men Schmeichel dykkede lynhurtigt ned og leverede en pragtredning.

Og den danske landsholdskeeper var slet ikke færdig med at imponere og redde sit hold.

Ti minutter efter redningen tvang VAR igen Schmeichel i fokus. En hånd på bolden i feltet gav gæsterne et korrekt dømt straffespark, men Sergio Agüero kunne ikke passere den danske mur.

Schmeichel gik til den rigtige side og stoppede argentinerens hårde spark med låret.

Minuttet efter kunne Agüero tage revanche, da han i feltet afsluttede på en bold i medløb, men denne gang frembragte en flot fodparade fra den danske landsholdsmålmand frustrationerne for angriberen.

Agüero kunne bare ikke passere Schmeichel. Manager Josep Guardiola tog konsekvensen og erstattede ham med Gabriel Jesus efter 77 minutters spil.

Tre minutter senere blev han spillet fri, og med en flad afslutning i det korte hjørne blev han manden, som ødelagde den danske målmands ellers hårdt tilkæmpede mulighed for et rent bur i topkampen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.