Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Fynske sygehuse begrænser pårørendes adgang

Til og med 4. oktober er der en besøgsbegrænsning på én pårørende per patient på fynske sygehuse.

Til og med 4. oktober er der en besøgsbegrænsning på én pårørende per patient på fynske sygehuse.
Der er tæt på 8000 fuldtidsansatte på Odense Universitetshospitals afdeling i Odense. (Arkivfoto)

ODENSE: Siden 8. september har kun én fast pårørende eller ledsager kunnet få adgang til Odense Universitetshospital (OUH) i Odense ved indlæggelser og konsultationer.

Det forlænges nu til og med 4. oktober, oplyser OUH i en pressemeddelelse.

Samtidig udvides restriktionerne, så de også omfatter OUH's afdelinger i Svendborg, Nyborg og på Ærø.

Det skyldes den seneste udvikling i antallet af coronasmittede i Danmark.

- Vi har ansvaret for nogle af dem, som bliver ramt ekstra hårdt, hvis de bliver smittet med covid-19, og dem skal vi selvfølgelig passe rigtig godt på, siger Niels Nørgaard Pedersen, administrerende sygehusdirektør på OUH, i meddelelsen.

Han har stor forståelse for, at det er en svær situation for både patienter og pårørende.

- Men vi håber, at både patienter og pårørende har forståelse for, at det desværre fortsat er nødvendigt med ekstra tiltag i den her særlige situation. Og opfordrer til at man holder en tæt kontakt over telefonen og video, lyder det.

Der er dog undtagelser for restriktionerne for pårørende til kritisk syge, døende eller børn.

De seneste syv dage er der registreret 65 coronatilfælde i Odense, hvilket svarer til 32 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Kommuner følges nøje af sundhedsmyndighederne, fra der er 20 smittede per 100.000 indbyggere. Tallet kaldes også incidens.

Kommunerne, hvor OUH's tre andre afdelinger ligger, har dog ikke bevæget sig over myndighedernes bekymringsgrænse.

I Svendborg og Nyborg er der den seneste uge registreret syv og seks tilfælde af covid-19. Det giver incidens på henholdsvis 12 og 19.

Endnu bedre er coronasituationen på Ærø. Her er ikke registreret et eneste tilfælde af covid-19 de sidste syv dage.

Det er Ærø blot en af tre kommuner, der kan bryste sig af. De to andre er Langeland og Samsø.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.