Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Fuglsang slutter som nummer to i Polen Rundt

Jakob Fuglsang endte på andenpladsen i det første World Tour-etapeløb efter coronapausen.

Jakob Fuglsang endte på andenpladsen i det første World Tour-etapeløb efter coronapausen.
Kun Remco Evenepoel var bedre end Jakob Fuglsang (på billedet) i klassementet i Polen Rundt. (Arkivfoto)

KRAKóW: Jakob Fuglsang har vist god form efter coronapausen.

Søndag sluttede den danske Astana-kaptajn som nummer to i klassementet i cykelløbet Polen Rundt - det første World Tour-etapeløb efter coronapausen.

Kun stortalentet Remco Evenepoel (Quick-Step) overgik Fuglsang efter imponerende solokørsel i bjergene lørdag. Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) endte på ottendepladsen foran en række prominente navne.

- Overordnet set er jeg tilfreds med min præstation og resultaterne her. Min eneste chance for at vinde en etape var i går (lørdag, red.), men der var en fyr, der var hurtigere. Det sker, siger Fuglsang til Astanas hjemmeside.

5. og sidste etape blev et spurtopgør på opløbsstrækningen i Krakow, og her tog Quick-Steps Davide Ballerini sejren foran Pascal Ackermann (Bora) og Alberto Dainese (Sunweb).

Verdensmester Mads Pedersen (Trek) forsøgte ikke at gentage sin spurtsejr fra 2. etape, da han i stedet kørte for holdkammeraten Jasper Stuyven.

Efter en kuperet start foregik etapen primært på flad vej, og der var ikke forventninger om forskydninger i toppen af klassementet.

Med andenpladsen følger Fuglsang op på sidste uges femteplads i Strade Bianche, og han viser sig som en af feltets stærkeste før næste uges Lombardiet Rundt, som er sæsonens andet monument.

- Jeg er tilfreds, da det var min første deltagelse i Polen Rundt. Det er et godt løb, men i år var der måske ikke så mange etaper, hvor jeg kunne gå efter sejren. Men det var god træning, og nu tager jeg til Italien for at køre Lombardiet, siger Astana-danskeren.

35-årige Jakob Fuglsang skal for første gang siden 2016 og for anden gang i karrieren køre den italienske grand tour, Giro d'Italia.

Etapeløbet skulle være afviklet i maj, men blev udskudt på grund af coronakrisen. I stedet blev det flyttet til 3. til 25. oktober.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.