Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Fuglsang om Giro-strejke: Den værst tænkelige beslutning

19. etape i Giro d'Italia blev afkortet med næsten 100 kilometer, fordi rytterne mente, at den var for lang.

19. etape i Giro d'Italia blev afkortet med næsten 100 kilometer, fordi rytterne mente, at den var for lang.
Rytterne før starten på 19. etape i Giro d'Italia. Etapen blev afkortet med næsten 100 kilometer, fordi rytterne protesterede over, at den var for lang.

MORBEGNO: Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang er ikke imponeret af den måde 19. etape i Giro d'Italia blev afkortet på efter strejke blandt rytterne.

Det skriver den 35-årige dansker i sin klumme i B.T. fredag aften.

19. etape af rundturen i Italien blev afkortet, fordi en bred skare af ryttere protesterede mod, at etapen på 258 kilometer i løbets sidste uge var for lang efter nogle hårde dage i bjergene.

Protesterne endte med, at rytterne blev fragtet mere end 100 kilometer af etapen i deres holdbusser efter at have kørt de første ti kilometer, hvilket ifølge Fuglsang var den værst tænkelige beslutning.

- Det var det jo, fordi vi først starter og bliver våde og kolde, inden vi hopper ind i busserne og skulle ud igen senere, skriver danskeren.

Astana-rytteren skriver også, at protesterne kom bag på ham, fordi beslutningen om ikke at køre blev taget bare ti minutter før starten.

- Jeg har ikke været inde over beslutningen, og det har Astana heller ikke. Beslutningen skulle være taget tidligere, så der var mere klarhed, skriver Fuglsang.

Danskeren ligger i øjeblikket på en sjetteplads i det samlede klassement cirka fire minutter efter den førende hollænder Wilco Kelderman.

Feltet tager lørdag hul på sidste bjergetape af årets Giro d'Italia, og her har Jakob Fuglsang tænkt sig at angribe igen, skriver han.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.