Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Frankrig registrerer rekordmange nye coronasmittede på et døgn

Gratis test giver køer ved Frankrigs testcentre og et højt antal bekræftede tilfælde. Flere byer strammer op.

Gratis test giver køer ved Frankrigs testcentre og et højt antal bekræftede tilfælde. Flere byer strammer op.
Folk står i kø for at blive testet for coronasmitte ved et testcenter i Marseille i det sydlige Frankrig. Det er en af de byer, hvor der er indført nye restriktioner for at stoppe den stigende smittespredning - og flere tiltag kan være på vej.

PARIS: Frankrig har registreret 10.593 nye tilfælde af coronasmitte i løbet af et døgn.

Det er det hidtil højeste antal, der er registreret på en enkelt dag.

Det meddeler det franske sundhedsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det hidtil højeste antal nye smittetilfælde lød på 10.561 i løbet af et døgn og blev noteret for blot fem dage siden.

At der bekræftes så mange nye smittetilfælde i Frankrig skyldes dels, at smittetallet generelt stiger både her og i andre dele af Europa.

Men en stor del af årsagen skal også findes i, at Frankrig nu tester mange flere end tidligere.

Regeringen har gjort det gratis at blive testet for coronasmitte, og det har resulteret i lange køer ved landets testcentre.

Det stigende antal bekræftede tilfælde fører nu til, at flere byer igen indfører forskellige tiltag for at begrænse smitten.

Senest lørdag vil der blive meldt ud om nye tiltag i storbyerne Lyon og Nice.

Også den sydfranske havneby Marseille kan regne med flere restriktioner som eksempelvis et skærpet forsamlingsforbud eller lukning af byens barer, "hvis situationen ikke bliver bedre", siger sundhedsminister Olivier Veran.

Tidligere på ugen blev der indført nye begrænsninger for, hvor mange mennesker der må samles i Marseille samt i Bordeaux i det vestlige Frankrig.

Veran udtrykker frygt for, at en stigning i smitten kan føre til, at Frankrigs hospitaler igen risikerer at blive overbelastede.

- Det er en kamp mod uret, siger han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

- Vi må tage disse beslutninger på det rette tidspunkt. Ikke for tidligt, for de er restriktioner, men heller ikke for sent, siger han.

I det seneste døgn er 50 mennesker, der var smittet med coronavirus, døde i Frankrig, viser torsdagens opgørelse fra det franske sundhedsministerium.

I alt er flere end 415.000 mennesker blevet testet positive for coronavirus i Frankrig, siden udbruddet nåede til Europa i begyndelsen af året.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.